|
Den
store brand i Balle by, Hids herred
fredag den 14. maj 1790.
Skrevet
af Vagn Lihn Kristensen for Balle Sogns Lokalhistoriske Forening.
Redigeret af Erik Thisted 12 08 20.
Uddrag af artiklen om branden og
forhørets forløb.
En -.pdf version af dette uddrag (8 sider) der egner sig til udskrivning kan hentes her!
Såfremt
du skulle have interesse i hele artiklen med de brændte
gårdes
historie, sendes den gerne gratis til dig via lihn@fiberpost.dk
Branden
opstod i Peter Jensen vaaningshus i stråtaget og bredte sig
hurtigt
til de tæt liggende gårde i Balle by. Ilden opstod
omkring kl. 10
formiddag medens mændene var draget i udmarken for at
så rug. Da de
så røgen kom de hurtig hjem til den
brændende by.
Der
var en stærk vestenvind så branden bredte sig
hurtigt. I løbet af
de to timer branden varede, kom der mange folk ilende til fra andre
landsbyer. De brændte bygninger var alle af
bindingsværk med
stråtag, enkelte med lyngtag, i alt 6 halvgårde hver
med deres
vaaningshus, smedjen og skolen i Balle by lagde branden i aske.
Et
par dage efter branden bekendte Christen Rasmussens hustru Elisabeth
Nielsdatter om natten for sin mand, at hun havde sat ild til Peter
Jensens stråtag i vaaningshuset. Hun havde endda
gået rundt i
Balle by og fortalt, at det var hende der var årsagen til
branden,
men hun var blevet i tvivl om det var Peter Jensens ovn, hvor man
netop den dag var ved at bage brød der var skyld i branden, og
hun
trak derfor sin tilståelse tilbage. Hun forklarede, at hun var
bange
for den straf der kunne vente hende.
Elisabeth
Nielsdatter havde set nogle revner og sprækker udvendig i
ovnen, men
ingen indvendige utætheder, den var altså ganske
tæt. Ovnen kunne
stadig ses, da den stod tilbage efter branden.
Ved
forhøret den 28. juni 1790 forklarede Elisabeth Nielsdatter at
hun
havde sat ild til nogle tynder (indholdet
af en fyrsvamp), som hun satte i
stråtaget i Peder
Jensens vaaningshus, over tagskæget i husets vestre ende, som
derved satte brand i taget. Ilden bredte sig derfra først til
hendes
eget hus, idet Peter Jensen huse og deres eget lå tæt
op af
hinanden dog uden at være sammenbygget. Ingen havde set hende
sætte
ild til huset og straks derefter gik hun hastig ind i sit eget hus.
Den
første der opdagede branden forklarede Elisabeth Nielsdatter
var
Peder Jensens kone Maren Nielsdatter, der kom løbende og
råbte at
der var ild i hendes hus. De begyndte straks at redde hvad reddes
kunne, men Elisabeth Nielsdatter havde slet ingen hastværk med
at
redde sit eget før andres var reddet. Da Christen Rasmussen
var
kommet hjem fra marken, stod hans hustru Elisabeth Nielsdatter i
stuen med sammenlagte hænder og så ud af vinduet. Fra
Christen
Rasmussens og Elisabeth Nielsdatters hus blev der af naboerne reddet to
kister og nogle sengeklæder.
Elisabeth
Nielsdatter blev spurgt ved forhøret om hun så at
taget i Peter
Jensens hus blev antændt af de tynder hun havde sat i taget?
og hvor
længe hun blev ved huset? Hun svarede, at hun ikke så
at taget blev
antændt og hun straks var gået fra brandstedet, uden
at nogen
havde bemærket hende.
Elisabeth
Nielsdatter blev spurgt hvorfor hun havde antændt den
frygtelige
brand, om hun ikke var så oplyst i sin kristendom at hun
syntes, at
det var en syndig foretagende og ulykke hun havde gjort? Hun svarede,
at da hun havde påsat ilden syntes hun det var synd, men
før det
skete gjorde hun sig ingen tanker derom.
Elisabeth
Nielsdatter forklarede at der intet uvenskab, had eller vrede var
imellem hende og de andre beboer i Balle by, hun kom godt ud af det
med Peter Jensen og hans kone Maren og alle andre i byen.
De
sidste tre år havde hun til tider været tungsindet.
Hun forklarede,
at det var usandt, at hun havde tilbøjelighed til drukkenskab.
Hun
havde en tid været forvirret i hovedet og det kunne ikke
nægtes, at
hun i sådan en situation havde lyst til at drikke
brændevin.
Elisabeth
Nielsdatters mand Christen Rasmussen forklarede det således:
Hans
kone var meget angst og hendes sind var skrøbelig, hun var
angrebet
af en svaghed hvormed der fulgte hjertesmerter, trykning i
mellemgulvet, hvilken svaghed blev lindret ved en dram eller et glas
brændevin.
Peder
Jensen som havde været nabo til Elisabeth Nielsdatter i 29
år havde
intet at klage over. Han vidste godt at hun kunne lide
brændevin,
men aldrig set hende beruset.
Sognepræsten
Morten Reenberg skriver 25. februar 1791: Elisabeth Nielsdatter har
opholdt sig i min anbetroede menighed i 30 år, da hun var i
tjeneste
hos Kammerråd Daniel Fischer til Vester Kejlstrup inden hun
1761
blev gift med Christen Rasmussen. I den tid har hun ført et
kristeligt liv og været arbejdsom og flittig, så jeg
med
sandfærdighed kan sige, at jeg aldrig har hørt nogen
menneske sige
noget lastfærdigt om hende, førend den ulykkelige
ildebrand, da
adskillige beskyldte hende for drukkenskab, men derimod har Peder
Jensen og skoleholder Christian Rasmussen hustru begge af Balle by
tilstået, at de aldrig har set hende beskiænket (beruset).
Hun er derimod fra Påske til den tid hvor ildebranden skete,
været
meget forvildet.
Selv
har jeg på embedes vegne som sognepræst for
Gødvad - Balle
menigheder adskillige gange været hos hende i Balle by, mens
hun der
var under vagt. Hver gang fandt jeg hende som et afsindigt menneske,
hvorfor jeg ikke kunne give hende Alterets Sakramenter.
Da
Elisabeth Nielsdatter frivillig for retten bekendte sin ugerning,
så
herredsfogeden sig pligtig til at transporterer hende til Viborg
arresthus og indsætte hende her som væverske medens
retssagen mod
hende blev ført.
 
Frangetransport.
Tugt
og Mannufacturhuse i Viborg 1816.
Ved
retsmødet den 4. april 1791 blev det oplyst, af arrestantinden
Elisabeth Nielsdatter beskikket forsvarer Prokurator Linnet fra
Clausholm, at hun var syg og hverken kunne gå eller
stå, og bad
derfor at blive forskånet for rejsen fra Viborg arrest til
tingstedet i Hinge.
Igen
ved det berammede retsmøde den 18. april 1791 blev det oplyst
at
Elisabeth Nielsdatter skal befinde sig så slet i helbred og
sinds
forfatning at det for hende er umuligt at komme. Retsmødet
blev
udsat til den 26. april.
Distrikts
Kirurgen Zedlitz, Viborg har erklæret 25. f. m. under embedes
ed; at
han ved at undersøge bemeldte Elisabeth Nielsdatter i arresten
har
funden hende krampagtig sammendragen og næsten
berøvet alt
forstands brug. Dette vidnesbyrd viser, at hun har været
blottet for
de forstands evner som nødvendig bør findes hos den,
hvilken
handling og dens følger kan tilregnes, og hendes ganske
svaghed
under Ildebranden røber tydelig, at hun på den tid da
hun antændte
sin nabos hus ikke må have besiddet sin fulde fornuft o.s.v.
Vidner
ved retsmøderne var alle gårdfæstere fra
Balle by:
Peder
Jensen Munk
af Neder Buskelund,
Søren
Bækmand
af Balle Hedegaard
og Søren
Pedersen, Niels Laursen,
Peder
Andersen Foged
af Ballelund
samt Hans
Nielsen Overgaard.
Overnævnte
mænd bevidnede rigtigheden af det brandlidte ved med ed og
med
oprakt finger efter loven at sige sandheden såvel om branden,
som
om rigtigheden og om de brændte bygninger og deres indbo.
Ved
branden i Balle by blev godt 40 personer hjemløse. De
måtte
indkvarteres ved naboer og venner. Fire af
gårdmændene laver også
hjul og en laver træsko. Kun en, Niels Andersen driver
landbruget
uden tillidserhverv. Både smeden og skoleholderen har lidt avl
ved
siden af deres job.
Christen
Rasmussen beretter i forhøret:
Da
jeg kom
hjem fra marken,
var alting i brand hos
Peder Jensen,
Christen Rasmussen, Christian
Rasmussen og Jens
Mikkelsen og Ilden angreb derefter Laurs Nielsen,
Niels
Pedersen og Søren Rasmussens Vaaninger og (Niels Andersen).
Ved
retsmødet 23. maj 1791 fremlagdes en attest fra
præsten for Sønder
sogn menighed i Viborg hr. H.C. Zahrtmann som viste, at Elisabeth
Nielsdatter er død i Viborg arresthus den 9. maj 1791 og
begravet
den 19. maj ved de fattiges jorde i Viborg.
Dom:
Lysgaard og Hids Herreders Ret den 23. maj 1791
Herredsfoged
Christian Tolstrup afsiger dom over Elisabeth Nielsdatter.
De 8 Domsmænd er:
Peder
Andersen af Serup, Niels
Hansen og Hans Pedersen af Holm,
Niels Jensen af
Frausing, Christen Christensen af Vinderslev og Søren Poulsen
af
Kjellerup,
samt Knud
Sørensen af Dalsgård og Jens
Pedersen (Østergaard) af Levring.
Kiendes herved for Rett!
At
afdøde Elisabeth Nielsdatters Boeslod bør erstatte den
beviislige
Skade som Gaardmændene Niels Pedersen, Christen Rasmussen,
Peder
Jensen, Laurs Hvoll, Søren Rasmussen og Niels Andersen og
Huusmændene Jens Michelsen Smed og Skoleholderen Christian
Rasmussen, alle af Balle havde lidt ved den af hende den 14 mai f.a.
Antænte Ildebrand. De paa hendes Vagthold, dernæst
Underholdning,
Varetægt og Bekostninger bør ligeledes udredes af
hendes samme af
vedkommendes Amt efter Øvrighedens Repartition og Approbation.
Herredsfoged
Christian Tolstrup

Tinghuset
i Hinge. - Billedet er venligst stillet til rådighed af Blicheregnene Lokalhistoriske Arkiv.
Tinghuset
for Lysgaard og
Hids Herred
I
perioden 1688 til 1918 lå tinghuset for Balle sogn i Hinge
Skov,
nærmere betegnet i en smuk dalslugt nord for Hinge
Østergaard, i
skovbrynet, lidt tilbagetrukket fra vejen Långawten med udsigt
over
Hinge sø. Det gamle tinghus er nu borte, men en mindesten
fortæller
endnu om stedet.

Her
ved dette tingsted blev Elisabeth Nielsdatter forhørt og
dømt efter
hendes påsatte brand i Balle by 14. maj 1790.
-
- - o O o - - -
Elisabeth
Nielsdatter var født ved
påsketid 1739 i Podehuset,
Tvilumgård, Tvilum sogn, datter af Niels Sørensen,
Rytter ved Hr
Ritmester von Gersdorfs Esqvadron og Madam Anne Lisbet Olufsdatter.
Hun
tjente i 3 år inden hun blev gift, hos Kammerråd
Daniel Fischer. på
Herregården Vester Kejlstrup. I 1761 blev Elisabeth gift i
Balle
Kirke med gårdfæster Christen Rasmussen,
født 1731 i Balle sogn.
Han var søn af færgemand Rasmus Sørensen og
Maren Thomasdatter.
De
havde tre sønner som alle er født i Balle sogn. De
rejser alle til
Vinderslev sogn.
Michel Christensen
født 1763 Balle sogn – dør
1844 Vinderslev.
Gift i Vinderslev Kirke med Ane
Margrethe
Jensdatter (1776-1814).
Rasmus Christensen
født 1775 Balle sogn – dør
1846 i Almtoft.
Gift i Balle Kirke med Ane
Christensdatter
(1758-) Almtoft, Hørup sogn.
Niels Christensen
født 1781 Balle sogn – dør
1857 i Almtoft.
Gift med Ane Kirstine
Nielsdatter
(1785-) Almtoft, Hørup sogn.
Elisabeth
Nielsdatter døde
i Viborg arresthus den 9. maj 1791 og blev begravet den 19. maj ved
de fattiges jorde i Viborg.
-
- - o O o - - -
Vester
Kejlstrup
Skifteprotokol 1791–1815; G238-2
Anno
1791, den 12te september indfandt sig Niels Hastrup fra Wester
Kielstrup for fæsteren Christen Rasmussen i Balle, for efter
anmeldelse, da hans kone Elisabeth Nielsdatter/: der havde
været
indsat i arrest huset i Viborg for begåede Moorbrand i Balle
by:/
var død, at skulle holde skifte efter bemeldte hans afgangene
hustru. Men da intet kunne være i boet at skifte og dele,
så fandt
Skifteforvalteren, for hukommelse skyld og oplysning i tiden, alene
fornøden at indfører her i skifteprotokollen et brev
fra hr.
Kammerherre og Amtmand Pentz af dato 6te September d.a., der lyder
således:
Pro
Memoria!
Da
der over Elisabeth Nielsdatter fra Balle, som for begåede
Moorbrand
har været under action og døde i Viborg arrest,
hendes og mand
Christen Rasmussen fælles bo holdte Seqvestrations forretning
den
12te Mai d. a., befandtes det at hun intet har efterladt sig, hvorved
den af hende forøvede Ildebrand på Balle by kan
erstattes, og de på
action medgående bekostninger kan udredes. Der kan
således ikke
have noget imod, at Christen Rasmussen indlader sig i nyt
ægteskab,
hvilken jeg i svar på Deres Velædelheds P.M. af 22de
ikke har
skulle undlade at tilmelde.
Randers, den 6te september 1791. Pentz
Til
Proprietær Niels Hastrup.
Det
befindes altså at intet er at arve imellem enkemanden og hans
med
ham afgangene Hustru aulede børn, som ere: En søn
Michael, 28 år,
en søn Rasmus, 16 år og en søn Niels, 11
år. Kreditorerne i boet
lovede enkemanden at forsørge og betale, og i øvrigt
at holde
Skifteforvalterens krav- og skadesløs for dette Stiftes
Tilendebringelse i dag. Således er da denne forretning i dag
sluttet, hvorved de overnævnte 2de Vitterligheds
Mænd, navnlig
Thomas Rasmussen og Jens Mikkelsen Smed, begge af Balle, så
var og
videre overværende den myndige søn Michael.
Forestående stadfæstes
med vore Hænders Underskrift.
Niels
Hastrup
Enkemanden
Den myndige Søn
C.R.
M.C.
Som ovennævnte Vitterligheds
Mænd:
Thomas Rasmussen
Jens Mikkelsen
T.R.
J.M.
-
- - o O o - - -
De
brændte gårde, huse og
skolen i Balle by.
1.
Peder Jensen, født 1739 – dør 1.
januar 1813 Balle
Kirkeby.
Gift med 1. gang med, Ane Christensdatter, født 1747
–
dør 1787 Balle by.
Forældre:
Gårdfæster Christen
Pedersen og Else Sørensdatter
Matr.
nr. 9a, ”Mosegaard”:
Gift
2. gang med, Maren Nielsdatter, født 1759 Balle by –
dør 3. maj
1798 i barselsnød, et uforløst barn i Balle Kirkeby.
Forældre: Gårdfæster Niels Pedersen
Overgaard og Kirsten
Pedersdatter
Peder
Jensens fæstegård bestod af Hartk. 2 Tdr. 2 Skp.
Gården lå syd
for Christen Rasmussens gård, som var nabogård.
Alle
bygninger med indbo hos Peter Jensen gik op i luer, nemlig:
Stuehus
14 fag med loft, vinduer og døre
Laden 11 fag, Fæhuset 9
fag
Tørvehus og vognport 8 fag.
Samt
alt indbo af gangklæder, sengeklæder med videre. 16
tønder
aftærsket korn på loftet,
2 fæehøveder, 1 føll klod, 2
vogne, samt en del redskaber.
En
kiste blev reddet hvorved Peder Jensen blev slemt forbrændt
på
venstre hånd og nær havde sat livet til.
2.
Christen Rasmussen, født 1731 Balle sogn
– begraves 5. januar
1792 på Balle kirkegård.
Forældre: Færgemand Rasmus
Sørensen og Maren Thomasdatter
Matr.
nr. 14a, ”Balle Kirkegaard”:
Gift
1. gang 1761 i Balle Kirke med, Elisabeth
Nielsdatter,
født 1739 Podehuset, Tvilumgaard Tvilum sogn –
dør 9. maj 1791 i
Viborg arresthus. Begraves 19. maj 1791 ved de fattiges jorde i
Viborg.
Forældre: Rytter Niels Sørensen og Anne Lisbeth
Olufsdatter
Christen
Rasmussen blev gift 2. gang 17. august 1791 i Balle Kirke med, enke
Lene Jacobsdatter, født 31. juli 1735 Sinding sogn –
dør 3.
januar 1806 Balle Kirkeby.
Forældre: Fæstebonde Jacob
Lauritzen Kirkegaard og Mette Christensdatter.
Christen
Rasmussens fæstegård bestod af Hartk. 2 Tdr. 2 Skp.
Gården ligger
nabo til, men nord for Peder Jensens fæstegård i
Balle by.
Følgende
brændte:
9 fag stue- og ladehus og det meste af hans indbo.
Et
fæhus hos Christen Rasmussen brændte ikke.
3.
Lars Nielsen (Hvol), født 1740 i Balle by
– dør 18. maj 1791
Balle sogn.
Forældre: Niels Sørensen (Hvol).
Matr.
nr. 8a, Balle Skovgaard.
Gift
før 1775 med, Karen Pedersdatter, født 1741
(Hørup) – dør
(07/11–1790 Balle Kirkeby.
Forældre: Peder Hørup
Lars
Nielsen (Hvols) gård bestod af Hartk. 2 Tdr. 2 Skp.
Hele
gårdens bygninger 32 fag brændte.
1 kalv, 17 tdr. korn, 1 vogn
og en del redskaber,
og det meste af hans indbo.
4. Niels Pedersen,
født 1731 – dør 26.
december 1801 i Balle Kirkeby.
Gift
med, Zidsel Thøgersdatter, født 1742 –
dør 4. august 1804 Balle
Kirkeby.
Matr.
nr. 11a ”Damgaarden”,
Niels
Pedersens gård bestod af Hartk. 2 Tdr. 2 Skp.
Hele
gårdens bygninger 36 fag brændte.
Korn af forskellige slags,
redskaber og 6 lam.
Der
blev reddet 2 kister, 2 sengesteder med omhæng og
sengeklæder.
Niels
Pedersen lavede hjul ved siden af landbruget. I 1787 havde han en
tjenestekarl.
Deres
datter Birthe blev gift med Sognefoged Jens Christensen, Vester
Skovgaard.
5.
Søren Rasmussen, født 1727 –
dør 5. maj 1811 Balle Kirkeby.
Matr.
nr. 15a, ”Balle Hedegaard”.
Gift
med, Anne Jensdatter, født 1731 – dør 19.
oktober 1809 Balle
Kirkeby.
Søren
Rasmussens fæstegård bestod af af Hartk. 2 Tdr. 2 Skp.
Han
lavede hjul ved siden af landbruget.
Følgende
brændte:
Gårdens bygninger 32 fag.
En del af gårdens
redskaber, vogne, 7 grise, 1 kalv.
Der
blev reddet, sengeklæder, gangklæder.
6.
Niels Andersen (Ladefoged), født 1753 - dør
10. marts 1836 i
Balle Kirkeby.
Matr.
nr. 10a, ”Kærgaard”:
Gift
1785 med, Maren Sørensdatter, født 1761 -
dør 30. september 1794
med et uforløst barn i Kærgaard, Balle Kirkeby.
Forældre: Søren Skov slægten.
Gift
2. gang med Mette Sørensdatter –
storesøster til Maren
Sørensdatter. De blev trolovet 7. december 1794 og gift 14.
januar
1795 i Balle Kirke, født 1765 - dør 13. november 1832
i Kærgaard,
Balle Kirkeby.
Forældre: Søren Skov slægten.
Niels Andersen har i 1787 en
tjenestedreng. Fæstegården
bestod af Hartk. 2 Tdr. 2 Skp.
Følgende
brændte:
Gårdens
bygninger 38 fag.
Det meste af hans indbo, 13 tdr. korn på
loftet.
10 lam, en del af gårdens redskaber og hans
hæstetøj =
hesteseletøj.
Under
branden 14. maj1790 i Balle by opstod der naturligvis stor
forvirring. Således forsøgte de kvinder og
mænd, der var tilbage i
Balle by, at redde hvad reddes kunne.
Maren Sørensdatter der
var i
færd med at koge ærter tog resolut gryden og anbragte
den ude i Ӿ
Towt”. (Vejkanten,
grøften.) Hun løb ind efter
andre ting bl. a. en
standkiste, som blev reddet, og som endnu eksistere.
Pludselig
savnede hun sine to små piger Ane Margrethe, 4 år og
Ane, 2 år,
men hun finder dem i ”æ Towt” hver med en
pind i hånden i færd
med at fiske ærter op af gryden og spise dem.
Standkisten
som blev reddet ved branden i 1790.
7.
Smeden Jens Michelsen, født 1744.
Blev
først udflyttet til det gamle skytte- og opsynshus,
”Gludbjerg”
Øster Bordingvej 14, Øster Bording. Senere til
Brunbakkegaard,
matr. nr. 23b, Brunbakkevej 3, Balle Huse.
I
1801 lever han som bonde med avl og smed i Balle.
Gift
med, Mette Pedersdatter, født 1748 i Kjærsgaard
– dør 20. august
1816 Balle sogn.
Forældre: Gårdbruger Peder Rasmussen og
Maren Christensdatter.
Ved
siden af smeden har Jens Michelsen lidt avl.
Jens
Michelsens smedeværksted/gård bestod af Hartk. 3 Skp.
2 Fdk
Følgende
brændte:
Bygninger 18 fag.
Det meste af hans indbo, 5 lam,
10 tdr. korn.
8. Skoleholder Christian Rasmussen,
født 1744 dør 27. november 1815 i Balle by.
Skolen,
matr. nr. 1.
Indtil
skolen blev genopført i 1791 på samme plads, Balle
Kirkevej 42-44
blev der holdt skole i Vesterskovgaard. Skolen blev nedbrudt 1909.
Gift
med, Maren Pedersdatter, født 1744 i Kjærsgaard Balle
sogn - dør
9. marts1819 i Balle by.
Forældre: Gårdbruger Peder
Rasmussen og Maren Christensdatter
Følgende
brændte ved Skoleholder Christian Rasmussen:
Skolehuset som var
grundmuret 8 fag, hvor grundmurene blev stående
– blev
nedbrudt og nyt opført.
Et næsten nyt udhus på 3 fag.
Næsten
alt af Skoleholder Christian Rasmussens indbo.
8 bistader, 3 lam
og 8 høns.
-
- - o O o - - -
De
brændte fæstegårde/huse blev alle
- undtagen skolen -
udflyttet til deres marker omkring og ved Balle Kirke. De
brændte
bygninger blev iflg. Rasmus Mortensens bog fra 1946 opført som
vinkelbygninger. Det er meget tænkeligt at gårdene i
Balle først
fik gårdnavnet ved udflytningen efter branden i 1790, da
gårdnavnene
henviser til deres placering.
-
Peder Jensen, matr.
9a ”Mosegaard” udflyttes til Viborgvej
(rundkørslen), Balle Kirkeby.
-
Christen Rasmussen,
matr. nr. 14a ”Kirkegaard” udflyttes til Balle
Kirkevej 83, lige over for Balle Kirke, Balle Kirkeby.
-
Lars Nielsen (Hvol)
matr. nr. 8a ”Balle Skovgaard” udflyttes til
Viborgvej, sydøst for Balle Kirke, Balle Kirkeby.
-
Niels Pedersen,
matr. nr. 11a ”Damgaard” udflyttes til Sinding
Hovvej 3, Balle Kirkeby.
-
Søren
Rasmussen, matr. nr. 15a ”Balle Hedegaard” blev
udflyttet til Sinding Hovvej 5, Balle Kirkeby.
-
Niels Andersen
(Ladefoged), matr. nr. 10a ”Kærgaard”
udflyttes til Balle Bygade 38, Balle Kirkeby.
-
Smeden Jens
Michelsen, blev først udflyttet til det gamle skytte- og
opsynshus, ”Gludbjerg” Øster Bordingvej
14, Øster Bording. Senere til Brunbakkegaard, matr. nr. 23b,
Brunbakkevej 3, Balle Huse.
-
Skoleholder
Christian Rasmussen. Skolen matr. nr. 1, blev opført 1791
samme sted, Balle Kirkevej 42-44, Balle by.
|