Balle Sogns Lokalhistoriske Forening. Top midten. Top højre.


Opdateret
24.03.2018

Forsiden
Sognets
Historie
Artikler
Skifte Protokol Vester
Kejlstrup
Foreningens
Arkiv
Dansk Folkeminde- samling
Litteratur
& Links

Tidligere aktiviteter
Program
Bestyrelsen

Oversigt
Alfabetisk
register

mail

Dansk Folkemindesamling

Afsnit III - VII.
Link til Dansk Folkemindesamling.

Siderne indeholder afskrifter af oplysninger  som er indsamlet i åerne ca. 1919 - 1946 fra Balle sogn .


Oplysningerne er afleveret til Dansk Folkemindesamling, København.

Originalkopier findes i fotokopi på Lokalhistorisk Arkiv, Silkeborg.

Indsamlingen skyldes en række  historisk interesserede personer som ganske kort er omtalt i hver afsnits begyndelse.

De optegnelser som her er gengivet må betragtes som første generations- fortælling og flere er gengivet i bogen: Balle Sogn, af Rasmus Mortensen, 1946.

Udover de gengivende oplysninger i bogen om Balle sogn, er her flere helt nye oplysninger der ikke før har været offentliggjort.

Alderslyst, Januar 1997.                     Vagn Lihn Kristensen


Balle-Sogns Lokalhistoriske Forening

blev stiftet i 1991 med det formål at medvirke til indsamling og opbevaring af bevaringsværdige dokumenter, skøder og  billeder m.m. fra sognet. 

Foreningen udarbejder beskrivelser af egnens historie, gårdes historier og historie om personer. 

Desuden laves optegnelser fra Balle sogn ud fra indsamlede materialer.

Medlemskab For bare 100,- kr. om året bliver du medlem og kan deltage i vores arrangementer samt  modtage information,  årshæfte og program.

Tilmelding kan ske til en fra bestyrelsen.


Indhold:  

Afsnit:    III.         Af sognefoged Jens Jensen, Refshale,
                                                                           Kragelund. 1841 - 1899
         III. - 1.    Døende kones ønske, franskbrød
         III. - 2.    Den kloge mand Christen Væver,
                                         Hvinningdal hede 1810 - 1889
         III. - 3.    Råb om hjælp fra mergelgrav
         III. - 4.    Den kloge mand Anders Winther

Afsnit:    IV. - 1.    Forvarsel om jernbanens komme i Lysbro
                                                                                                           og Hvinningdal.

Afsnit:     V. - 1.    Gubsø

Afsnit:    VI. - 1.    Niels Gadkjær, Hvinningdal 1850 - 1942
         VI. - 2.    Lærer Peder Pedersen, Hvinningdal 1859 - 1944

Afsnit:  VII. - 1.    Familien Winther


AFSNIT III

Optegnet 1919 af: Sognefoged Jens Jensen, Refshalegaard Kragelund Sogn.

Sognefoged Jens Jensen er født 30/07 - 1865 i Refshalegård, Kragelund sogn.
Hans far var Gårdejer, Sognefoged og Dannebrogsmand, Ole Christian Jensen, født 1834 - og dør 1907.
Hans moder var Andrejette Sørensen, født 1841 - og dør 1899 på Refshalegaard.

Jens Jensen der var ugift, var en dygtig Landmand, Sognefoged og Dannebrogsmand, han var meget historisk interesseret og har nedskrevet et væld af overleveringer og erindringer, såvel fra Kragelund, Funder, Sinding, og Balle sogn.
Jens Jensen har afleveret en mængde uvuderlig indsamlet stof til E. Tang Kristensen og Dansk Folkemindesamling.
En stor del findes også på Lokal Historisk Samling i Silkeborg.

Jens Jensen dør på den gamle slægtsgård, Refshalegaard 10/08 - 1941 og er begravet i familiegravstedet på Kragelund kirkegård.

Vagn Lihn Kristensen


Afsnit III. - 1.

Dødende Kone ønsker Franskbrød.

Fortalt af: Jens Jensen (Olsen), 45 Aar, Karetmager Kragelund Skov.

For henved Hundrede Aar siden boede der et Par gamle, fattige Folk i en Jordhøj paa Balle Nørremark.
Konen blev meget Syg og hun ønsked saa meget, at maa faa et Bid Franskbrød.
Manden fik da Bud med Pramfolkene ned til Randers - for da var Silkeborg By jo ikke til - efter et Franskbrød,
Da hun omsider fik det, delte hun det mellem Sig og Børnene, hvorefter hun Takkede Vorherre fordi hun maatte leve og naa at faa dette Franskbrød, hvorefter hun lagde sig ned og døde.


Afsnit III. - 2.

Den kloge mand Christen Væver, Hvinningdal.     

Fortalt af: Karetmager Jens Jensen (Olsen), født i Kragelund.

Det var i min Barndomstid, da jeg var en 4 a 5 Aar gl. alsaa omkring Aarene 1879 - 80, at min Fader der var Gaardmand i Kragelund havde stord Uheld i sin Kreaturbesætning.

I løbet af nogle Aar havde han ved Sygdom midstet 11 Heste.
Da drømte min Fader en Nat, (hvad han mange Aar efter fortalte mig), at han skulde gaa over og søge Raad hos den Kloge mand Christen Wæver i Hvinningdal.
Jeg husker da, at Christen Wæver en Dag kom over i min Faders Gaard og lavede en hel Del Kunster. Det var vist ikke meningen at jeg maatte se det, men jeg listede mig Omkring, jeg var baade her og der, og Optaget som de var af Deres Kunster, lagde de liden Mærke til den lille Rolling jeg dengang var. 

Christen Wæver havde en del smaa Kræmmehuse af Papir, hvad der var i dem ved jeg ikke, men hver af Kreaturene, Hestene ogsaa, fik en af disse Kræmmehuse stukken ned i Munden og hermed maatte de, Derefter lavede Christen Wæver af Pinde eller Grene nogle smaa Kors, der blev bunden sammen med en Strikke, hvorefter et Kors blev sømmet fast paa Indersiden af alle Dørene i Huset, Dernæst blev der under Hver Dørtræ nedgravet et Gjenstand, der saa ud som et Stykke af et Horn, (havde Lighed med en Pølsehorn) og var lukket med Propper for Endene, Hvad der var lagt ind i Hulheden i Hornene Kjender jeg ikke, men at der har været noget i disse ligesaa vel som i Kræmmerhusene er uden al Tvivl.

En Morgen min Fader Kom ind efter at han om Natten havde vaaget ved en Syg Hest. var der paa hans ene Haand, paa hver af de fem Fingere omviklet en Lok af Hestehaar, der sad som en Ring paa hver Finger. Dette har nok ogsaa været en af den Kloge mand Christen Wævers Kunster. 

Jeg husker endnu tydelig hvorledes denne Kloge Mand Chr. Væver saa ud [omkring 1880] - idet man ofte husker Tildragelse og Minder Klarere fra Barndomstiden end senere hen i Livet. 

Han var allerede dengang en gammel Mand, lille af Vækst, gik lidt luvende foroverbøjet, med hvidt Haar og Skæg, Øjnene var rødrandede og rindende, paa Hovedet havde han en Skindhue, der med to Klapper faldt ned over Ørene, han gik besværlig og støttede sig til en Stok, denne var noget Vindskjæv og Krogede af Bruget og harmonerede godt sammen med den Kloge Mands Krogede Skikkelse. 

Det er ellers mærkjelig nok, at efter denne Tid, da den Kloge Mand havde aflagt Besøg i Gaarden, ophørte uheldet i Besætningen.
[Ovennævnte er gengivet i Skovlovringer af H.P. Hansen 1936, side 194 - 198 + noget mere].

Optegneren Jens Jensen husker fra Barndomstiden, at den første Gang jeg var Kørened med mine Forældre til Silkeborg, pegede min Fader paa et Hus og Siger, der henne boer den Kloge Christen Wæver som kan lave Trolddoms Kunster.
Min første Indtryk dengang var, at det var en mand der øvede Ondt og vilde gøre Fortræd.


Afsnit III. - 3.

Optegnet 1920 af: Sognefoged Jens Jensen, Refshalegaard Kragelund Sogn.

Varsel: Raab om Hjælp fra Mergelgrav.

Fortalt af: Husmand Anders Thøgersen, Stakshede Kragelund Sogn, født 1855.

Det var en Aften Anders Thøgersen, Stakshede var gaaet over til Niels Haagesen paa Overgaard Mark i Balle Sogn som var gift med hans Halvsøster Bodil Marie.
Da han gik hjemad igjen fulgte Niel's Søn Thøger med et stykke paa Vej, ti det var meget mørk den Aften.

Som de nu stod og snakkede med hinanden da de sagde Farvel hørte de begge noget der ligesom Klappede i Hænderne, samt flere hæse Skrig og et Par Raab: Hjælp! Hjælp!
'Hvad var dog det siger Anders', I det samme gjentog det sig ligesom første gang det er en Varsel, siger Anders, 'det betyder vist Krig', ti i disse Dage var der meget Tale om Krig.

Der forløb nogle maaneder efter denne Aften, da var Drengen Thøger fra Overgaard en Aftenstund over hos Anders en Ærende.
Da Drengen var gaaet hjemad siger Anders Kone Sofie, 'Drengen skulde da vel aldrig faa i Sinde at løbe ned paa Mergelgraven for at skride paa Isen'.
Anders og Kone løb da udenfor Huset da hørte Anders akkurat det samme han havde hørt den Aften han var over hos Niels Haagesen. Han hørte de samme hæse Skrig, det Klappe i Hænder og hørte Raab om Hjælp.
Anders Kone løb hurtigst og kom først til Mergelgraven. Her laa Drengen og var sunket gennem Isen, eftersom Isen gik i Stykker slog han Arme og Hænder op paa den faste Is og lød Klap, Klap, og Drengen var hel hæs af at raabe om Hjælp. Paa denne maade arbejdede Drengen ind paa fast Bund og det lykkedes Anders og Kone at rede Drengen fra at Drukne.


Afsnit III. - 4.

Optegnet 20/01 - 1935 af: Jens Jensen, Refshalegaard Kragelund Sogn.

Den Kloge Mand Winther i Hvinningdal.

Fortalt af: Søren Jensen Olsen, Husmand i Funder, født 1860 i Kragelund.

Der bode i midten af forrige Aarhundrede i Hvinningdal i Balle Sogn en Klog Mand ved Navn Winther. Han var meget søgt i mange Miles Omkreds af syge Folk, der søgte Raad baade for Sygdom og Hekseri.

En Dag kom der en Mand til ham og vilde have et godt Raad, Den fremmede havde saa stor en Længsel efter Kvinder i Almindelighed, saa han gik daglig og var hel syg deraf.
Ja, siger den Kloge Mand, det har jeg ogsaa oplevet selv, jeg brugte at jage begge mine Arme indtil Albuerne ned i et Kar med Kold Vand. Skulde dette ikke hjælpe, vil jeg raade dig til, at gaa til en Klog Kone, Kvinder har mere Forstand paa dette end jeg haver.  

Til den Kloge Mand Winther i Hvinningdal i Balle Sogn, kom en Dag en Mand over fra den anden Side af Gudenaa. 
Manden søgte et godt Raad, thi hans eneste Søn var syg, gik og tæredes hen. Den Kloge lovede at Komme der over en Dag med det første og se paa den syge Karl. Han er vel nok forhekset, sagde den Kloge Mand.
Nogle Dage efter kørte den Kloge Mand østen paa, kom over Gudenaa og til den Landsby hvori den syge Karl bode. I Landsbyens første Hus gjorde den Kloge Mand holdt, gik ind i Huset, hvor der sad en gammel Kone og spandt, og spurgte om der ikke her i Byen bode en Gaardmand der havde Søn der gik og var syg, Jo siger Konen og viste ham Gaarden. Hvorfor er den unge Karl egentlig syg ? spørger den Kloge Mand.

Det ska a saamæn sæj dæ, siger Konen, Karlen og Tjenstepigen er Kæreste, men han maa ikke faa hende for Faderen, Karlen er jo eneste Søn, skal arve Gaarden, men Faderen vil ikke have en Husmandstøs til Kone i Gaarden.
Nu hænger det saadan sammen, siger den Kloge Mand, og tilføjeder. Ja, jeg kunde nok, tænke mig, at den unge Karl var blevn forhekset, men her er det jo en af de gode Hekse der har været paa Spil, det skal jeg nok ordne.

Den Kloge Mand kørte om til Gaardmanden, da han var kommen ind, havde set paa den syge Karl, siger den Kloge Mand; dette her ser ikke godt ud, her er hurtig Hjælp nøvendig, men før jeg kan gøre noget ved dette Hekseri, maa alle Folk, her i Gaarden samles her i Stuen. 
De er her allesammen, siger Gaardmanden. Det passer ikke, der mangler en, siger den Kloge Mand. Gaardmanden Tænker sig om, og siger, ja, det er sandt Tjenstepigen er ude i Kostalden at malke, Der kom nu Bud efter Pigen, og da alle var samlede i Stuen siger den Kloge Mand henvendt til Gaardmanden, din syge Søn og Pigen er Kærster, og jeg kan sige dig en Ting til, giver du ikke din Samtykke til at de unge faar hinanden, vil du inden Aaret er Til Ende komme til at Køre din Søn op paa Kirkegaarden.
Det hjalp.Gaardmanden gav sin Samtykke. 

Saalænge den Kloge Mand levede, Kom den unge Mand fra Østeregnen en gang hver Aar kørende over til Hvinningdal manden med en Læs Fødevare. Som Tak fordi han fik Pigen. 

[Ovennævnte er gengivet i Skovlovringer af H.P. Hansen 1936, side 193 - 194]. 


Direkte oversat.


Afsnit IV. - 1.

Optegnet 1927 af: Holger Madsen.

Forvarsel om Jernbanens komme i Lysbro og Hvinningdal.

Fortalt af: Enke, 75 år Marie Madsen, Levring, [Holger Madsens mor].

Min Mors Fader født 1800 i Sejling boede senere i Lysbro i Balle Sogn paa Grænsen til Funder og Silkeborg, sad ved den vestlige Ende af Huset paa en bred Sten en Sommeraften ca. 1870 og Hørte da en stærk Dundren, sprang op og troede det tordnede men det gjorde det ikke - men saa troede Han det var Drejegaardens Heste der løb paa Vildgangene (i Engen) nær Hvinningdals Bakker - men heller ikke - Faa Aar efter [1877] aabnedes Jernbanen Silkeborg - Herning over Bedstefaders Enge og [01/08 - 1924] ca. 1924 aabnede Kjellerupbanen skraat over samme Marker.

Mor saa selv jævnlig som Barn Lys fra Ørnsø til nuværende Lysbro Station paa Kjellerupbanen, der stansede Lyset, der var ingen Beboelse dengang, man kaldte det Lygtemænd.


Direkte oversat.


Afsnit V. - 1.

Optegnet 1930 af: Lydia Jensen, Balle Kirkeby.

Gub Sø.

Lidt Nordøst for Balle Kirkeby ligger den lille Gub Sø.
Nu er den næsten udtørret, men i gamle Dage har den været ret stor.
Om denne gaar der et Sagn, det stammer fra den Tid, da de tre Kirker, Balle, Gødvad og Sejling blev bygget, da de blev bygget samme Aar skulde de ogsaa have Klokker ens. Balle og Gødvad Kirke fik det, men Sejlings Kirkeklokke naaede aldrig sit Bestemmelsessted, thi, for at komme dertil, maatte man sejle over Søen, og nu skete det, at Baaden kæntrede, og Klokken gik til Bunds, den er aldrig kommen fra Dagens Lys siden, der siges, at en bestemt Dag om Aaret kan man høre den ringe nede paa Bunden af Søen. 


Direkte oversat.


Afsnit VI. - 1.

Optegnet 21/09 - 1960 af: Fru Laura Vestergaard, født Uhrenholt 27/12 - 1880, gift med Skolelærer i Hvinningdal Jørgen Vestergaard.

Niels Gadkjær, Hvinningdal.

[Sikkert fortalt af: Gårdejer Niels Nielsen, kaldet Niels ''Thamsen'', født 16/10 -1872 i Martsgaard, Hvinningdal by, en af de ældste slægter i Hvinningdal].

1)  Navnet Gadkjær har vi truffet 2 Gange i Hvinningdal, idet en Lavning lidt nord for Byen kaldes Gadkjær, [Jordkærvej 11, Hvinningdal mark.  Matr. nr. 9a]. Der boede Jens Chr. Kærgaard og hans Hustru Johanne, Gaarden var hendes Fødehjem. Deres Søn Peter Kjærgaard bor nu i Gaarden.

2)  I en lille Gaard lidt uden for Byen boede Niels Gadkær.
[Eidervej 42, Hvinningdal  Matr. nr. 5y, han var født 03/05 - 1850 i Gadkjær].
Han havde spillet en stor Rolle i Hvinningdal før i Tiden, idet han var med til at danne en Skyttekreds og en Gymnastikforening I Forsamlingshuset, der var af de først byggede var der bleven holdt mange Foredrag, og Øvelser, og N. Gadkjær var i Ledelsen der og gik, efter hvad der er fortalt, med stor Ivrighed op i det.

Da han blev ældre kneb det at faa Ungdommen til at ordne sig under hans Ledelse, og især da han ved de Baller der holdtes i Forsamlingshuset forsøgte at forhindre at der blev danset moderne Dans.

Han blev en meget gammel Mand, og i sine ældre Aar skrev han en Beretning om Balle Sogns Historie som han var stærkt intresseret i. Og han forsøgte at faa sine Optegnelser Trykt, men det strandede vist paa den økonomiske Sag.

N. Gadkærs Kone var tidlig død og Datteren Ingrid var i Hjemmet og passede ham til hans Død.
N. Gadkær havde endnu to Børn, en Datter var gift med en Bager i Silkeborg og en Søn havde en Tid Hjemmet i Hvinningdal, men flyttede senere derfra.

[Det af fru Laura Vestergaard noteret om familien Gadkjær, er meget mangelfuld og unøjagtig skrevet. 
Der henvises til anden skrift på  Lokal Historisk Arkiv i Silkeborg].

Direkte oversat.


Afsnit VI. - 2.

Lærer Peder Pedersen og familie, Hvinningdal.

Lærer Peder Pedersen havde været Lærer i Sejs før han kom til Øster Bording Skole, og da Skolekredsen blev delt, og der blev bygget nye Skoler og Embedet i Hvinningdal oprettet fik han Embedet der, til han 1921 Tog sin Afsked.


Han købte Hus i Alderslyst, men efter Hustruens Død levede han sine sidste Aar hos sin eneste Datter Herdis, der var gift med Gaardejer Søren Skovlund, Hestehaven i Balle.
En Datter af Søren Skovlund er gift med en Søn af Tømmerhandler Nedergaard i Silkeborg, medens Sønnen er Jurist og bor i København. Peder Pedersen, født 10/09 - 1859 i Alling Tulstrup sogn, søn af Gårdejer Peder R. Pedersen, og Ane Magdalene.
Peder Pedersen blev gift med Alvilda Vorm, født 21/12 - 1858 i Grauballe, Svostrup sogn, datter af Gårdejer Frits Vorm, og Sine, Grauballe. Børn: Herdis Pedersen født 05/08 - 1883 i Sejs skole  - dør 15/11 - 1957 i Balle sogn gift med Søren Skovlund, Balle født 10/03 - 1880 - dør 06/03 - 1968 i Balle sogn. Aksel Rask Pedersen født 29/05 - 1886 i Balle sogn

Peder Pedersen var først lærer i Sejs skole ind til 1884 hvor han kom til Hvinningdal/Øster Bording gammel skole, Jordkærvej. I 1905 flytter han til den nyopførte skole i Hvinningdal By, hvor han var til 1921 da han tog sin afsked.
De flyttede til Alderslyst hvor Alvilda dør 02/05 - 1936. Peder Pedersen bode de sidste år før sin død hos datteren Herdis Pedersen, der var gift med Søren Skovlund, Hestehaven Balle, her dør han 08/02 - 1944.

De er begge begravet på Alderslyst kirkegård.


AFSNIT VII.   

Optegnet af Anders Winther, Kragelund mark ?

Familien Winther, Hvinningdal.

Daniel Vinther ejede en Gaard i Hvinningdal som blev udstykket og delt mellem hans tre Sønner.

Den ene af dem fik bygget en Ejendom paa en Hedelod den blev kaldt Vinterlyst. [Nørhedevej 18, Hvinningdal hede. (Funder Nørhede) Matr. nr. 4b].

Til den anden Søn blev der bygget en Ejendom paa Gaardens Jord i Hvinningdal, [Hvinningdalvej 88, Hvinningdal by. Matr. nr. 6a], og det blev den der længst var i Slægtens Eje.

Ved Rydning af Jorden til Ejendommen Vinterlyst, blev der fundet en Skat, bestaaende af Sølvpenge, og skønt det blev kaldt Danefæ fik Vinterfamilien en Del deraf.

En Tredje Søn fik Hjemgaarden, men den ejes ikke af Slægten nu.

Daniel Vinther, Vinterlyst flyttede senere til Funder og døde der.

Baade Anders og Søren Vinter var med i Krigen i 1864, ligesom de begge har deltaget i Pramsejling paa Gudenaaen.

Anders Vinther som boede i Gaarden i Hvinningdal var klog Mand.
Han kurerede en Herremand fra Fusingø der var opgivet af Lægerne. Hans Tjener kom ridende og havde en ekstra Hest med til Anders Vinther at ride paa, og da Herredmanden blev rask fik Anders Vinther Hesten som Betaling.

Han blev angivet som Kvaksalver og sad i Horsens Tugthus, men da han blev fri blev han modtaget med Hornmusik af Byens [Hvinningdal] Befolkning.
Søren Vinther der fik Gaarden efter ham standsede løbske Heste, begge kunde de helbrede Hudsygdomme, Vorter, og Ringorme og brugte for en stor Del Urter og Afkog dertil.

Mogens Vinther, [kaldet Moust Vinther] købte Gaarden af sin (Fætter - som er streget over) Bror som hed Anton Vinther.

Mogens Vinther var Spillemand og ligesom sine Forgænger i Gaarden klog paa Sygdomme, og Tog Varsler af Vejret og Naturen for Fremtiden, og forstod især at forudsige Vejret.

Mogens Vinthers Kone var Margrethe Andersen, senere fik Slægten i Sinding Navnet Nyhus.

I en Bog skrevet af, Kai M. Voel, om E. Tang Kristensen findes et Billed af, vistnok hendes Oldemor, der hedder Ane Sofie Lauridsdatter, som Jydsk Visesangerske fra Krog, Hørup Sogn.

Anton Vinther fik Gaarden efter Mogens Vinther [hans far] ogsaa han ved Raad for Hudsygdomme og ligmede og efter endnu en Lægebog af Henrik Schmidt, skønt Mogens Vinther havde solgt Cypriamus og Henrik Smiths første Lægebog efter Anton Vinthers Udsagn til Tandlæge Varmitz Silkeborg.

Han har for faa Aar siden Avist Vand til en Gaard i Hvinningdal og giver sig meget af med Vejrspaadomme ligesom han tager Varsler af Planeterne især Solen.

Han bor nu i Vinderslev pr. Kellerup.


Direkte oversat.

Dette er meget enkelt og kort fortalt om familien Vinther.
Se mere udførlig omtale af den meget gamle slægt fra Hvinningdal på Lokal Historisk Arkiv i Silkeborg.

Oplysningerne i afsnit I af Niels Gadkjær er her næsten nøjagtig gengivet, kun ganske let tilrettet til nutids dansk, og med mine egne små rettelser og oplysninger i [parentes].

Afskrift af de øvrige afsnit er nøjagtig gengivet, kun med mine egne små rettelser/oplysninger i [parentes].


 Made with Nvu af Erik Thisted.    © Balle Sogns Lokalhistoriske Forening. Til toppen af siden                                 WEB  

Valid XHTML 1.0 Transitional