|
AFSNIT III
Optegnet
1919 af: Sognefoged Jens Jensen, Refshalegaard Kragelund Sogn.
Sognefoged
Jens
Jensen er født 30/07 - 1865 i
Refshalegård, Kragelund sogn.
Hans far var Gårdejer, Sognefoged og Dannebrogsmand, Ole
Christian Jensen,
født 1834 - og dør 1907.
Hans moder var Andrejette Sørensen, født 1841 - og
dør 1899 på Refshalegaard.
Jens Jensen der var ugift, var en dygtig Landmand,
Sognefoged og
Dannebrogsmand, han var meget historisk interesseret og har nedskrevet
et væld af
overleveringer og erindringer, såvel fra Kragelund, Funder,
Sinding, og Balle sogn.
Jens Jensen har afleveret en mængde uvuderlig indsamlet stof
til E. Tang Kristensen og Dansk Folkemindesamling.
En stor del findes også på
Lokal Historisk Samling i Silkeborg.
Jens Jensen dør på den gamle
slægtsgård, Refshalegaard 10/08 - 1941 og er begravet
i familiegravstedet på Kragelund kirkegård.
Afsnit III. - 1.
Dødende Kone
ønsker Franskbrød.
Fortalt af: Jens Jensen (Olsen), 45 Aar, Karetmager Kragelund Skov.
For henved Hundrede
Aar siden boede der et Par gamle, fattige Folk i en
Jordhøj paa Balle Nørremark.
Konen blev meget Syg og hun ønsked saa
meget, at maa faa et Bid Franskbrød.
Manden fik da Bud med Pramfolkene ned til Randers - for da var
Silkeborg By jo ikke til - efter et Franskbrød,
Da hun omsider fik det, delte hun det
mellem Sig og Børnene, hvorefter hun Takkede Vorherre fordi
hun maatte leve og naa at faa dette
Franskbrød, hvorefter hun lagde sig ned og døde.
Afsnit III. - 2.
Den kloge mand
Christen Væver,
Hvinningdal.
Fortalt af: Karetmager Jens Jensen (Olsen),
født i Kragelund.
Det var i min Barndomstid, da jeg var en 4 a 5 Aar
gl. alsaa omkring
Aarene 1879 - 80, at min Fader der var Gaardmand i Kragelund havde
stord Uheld i sin
Kreaturbesætning.
I løbet af nogle Aar havde han ved Sygdom
midstet 11 Heste.
Da drømte min
Fader en Nat, (hvad han mange Aar efter fortalte mig), at han skulde
gaa over og søge
Raad hos den Kloge mand Christen Wæver i Hvinningdal.
Jeg husker da, at Christen Wæver en Dag kom over i min Faders
Gaard og lavede en hel Del Kunster. Det var vist ikke meningen at jeg
maatte se det, men jeg
listede mig Omkring, jeg var baade her og der, og Optaget som de var af
Deres Kunster, lagde de
liden Mærke til den lille Rolling jeg dengang var.
Christen Wæver havde en del smaa
Kræmmehuse af Papir,
hvad der var i dem ved jeg ikke, men hver af Kreaturene, Hestene ogsaa,
fik en af disse
Kræmmehuse stukken ned i Munden og hermed maatte de, Derefter
lavede Christen Wæver af Pinde
eller Grene nogle smaa Kors, der blev bunden sammen med en Strikke,
hvorefter et Kors blev
sømmet fast paa Indersiden af alle Dørene i Huset,
Dernæst blev der under Hver
Dørtræ nedgravet et Gjenstand, der saa ud som et
Stykke af et Horn, (havde Lighed med en Pølsehorn) og
var lukket med Propper for Endene, Hvad der var lagt ind i Hulheden i
Hornene Kjender jeg ikke,
men at der har været noget i disse ligesaa vel som i
Kræmmerhusene er uden al Tvivl.
|
|
En Morgen min Fader Kom ind efter at han om Natten
havde vaaget ved en
Syg Hest. var der paa hans ene Haand, paa hver af de fem Fingere
omviklet en Lok af
Hestehaar, der sad som en Ring paa hver Finger. Dette har nok
ogsaa været en af den
Kloge mand Christen Wævers Kunster.
Jeg husker endnu tydelig hvorledes denne Kloge
Mand Chr. Væver
saa ud [omkring 1880] - idet man ofte husker Tildragelse og Minder
Klarere fra Barndomstiden
end senere hen i Livet.
Han var allerede dengang en gammel Mand, lille af
Vækst, gik
lidt luvende foroverbøjet, med hvidt Haar og Skæg,
Øjnene var
rødrandede og rindende, paa Hovedet havde han en Skindhue, der
med to Klapper faldt ned over Ørene, han gik
besværlig og støttede sig til en Stok, denne var
noget Vindskjæv og Krogede af Bruget og
harmonerede godt sammen med den Kloge Mands Krogede Skikkelse.
Det er ellers mærkjelig
nok, at efter denne Tid, da den Kloge Mand havde aflagt Besøg
i Gaarden, ophørte
uheldet i Besætningen.
[Ovennævnte er gengivet i Skovlovringer af H.P. Hansen 1936,
side 194 - 198 + noget mere].
Optegneren Jens Jensen husker fra Barndomstiden,
at den første
Gang jeg var Kørened med mine Forældre til Silkeborg,
pegede min Fader paa et Hus og
Siger, der henne boer den Kloge Christen Wæver som kan lave
Trolddoms Kunster.
Min
første Indtryk dengang var, at det var en mand der
øvede Ondt og vilde gøre Fortræd.
|
Afsnit III. - 3.
Optegnet 1920 af: Sognefoged Jens Jensen, Refshalegaard Kragelund Sogn.
Varsel: Raab om
Hjælp fra Mergelgrav.
Fortalt af: Husmand Anders Thøgersen, Stakshede Kragelund
Sogn, født 1855.
Det
var en Aften
Anders Thøgersen, Stakshede var gaaet over
til Niels Haagesen paa Overgaard Mark i Balle Sogn som var gift med
hans Halvsøster
Bodil Marie.
Da han gik hjemad igjen fulgte Niel's Søn Thøger med
et stykke
paa Vej, ti det var meget mørk den Aften.
Som de nu stod og snakkede med hinanden da de sagde Farvel
hørte de begge noget der ligesom Klappede i Hænderne,
samt flere hæse
Skrig og et Par Raab: Hjælp! Hjælp!
'Hvad var dog det siger Anders', I det samme gjentog det sig ligesom
første gang det er en Varsel, siger Anders, 'det betyder vist
Krig', ti i disse Dage var der meget Tale
om Krig.
Der forløb nogle maaneder efter denne Aften, da var Drengen
Thøger fra Overgaard en Aftenstund over hos Anders en
Ærende.
Da Drengen var gaaet
hjemad siger Anders Kone Sofie, 'Drengen skulde da vel aldrig faa i
Sinde at løbe ned
paa Mergelgraven for at skride paa Isen'.
Anders og Kone løb da udenfor Huset da hørte Anders
akkurat det samme han havde hørt den Aften han var over hos
Niels Haagesen. Han hørte de samme
hæse Skrig, det Klappe i Hænder og hørte
Raab om Hjælp.
Anders Kone løb
hurtigst og kom først til Mergelgraven. Her laa Drengen og var
sunket gennem Isen, eftersom Isen gik i Stykker slog han
Arme og Hænder op paa den faste Is og lød Klap, Klap,
og Drengen var hel
hæs af at raabe om Hjælp. Paa denne maade arbejdede
Drengen ind paa fast Bund og det lykkedes Anders og
Kone at rede Drengen fra at Drukne.
Afsnit III. - 4.
Optegnet 20/01 - 1935 af: Jens Jensen, Refshalegaard Kragelund Sogn.
Den Kloge Mand
Winther i Hvinningdal.
Fortalt af: Søren Jensen Olsen, Husmand i Funder,
født 1860 i Kragelund.
Der
bode i midten af forrige Aarhundrede i Hvinningdal i Balle Sogn en
Klog Mand ved Navn Winther. Han var meget søgt i mange Miles
Omkreds af syge
Folk, der søgte Raad baade for Sygdom og Hekseri.
En Dag kom der en Mand til ham og vilde have et
godt Raad, Den fremmede
havde saa stor en Længsel efter Kvinder i Almindelighed, saa
han gik daglig
og var hel syg deraf.
Ja, siger den Kloge Mand, det har jeg ogsaa oplevet selv, jeg brugte at
jage begge mine Arme indtil Albuerne ned i et Kar med Kold Vand. Skulde
dette ikke
hjælpe, vil jeg raade dig til, at gaa til en Klog Kone,
Kvinder har mere Forstand paa dette end jeg
haver.
Til den Kloge Mand Winther i Hvinningdal i Balle
Sogn, kom en Dag en
Mand over fra den anden Side af Gudenaa.
Manden søgte et godt Raad, thi hans
eneste Søn var syg, gik og tæredes hen. Den Kloge
lovede at Komme der over en Dag med det
første og se paa den syge Karl. Han er vel nok forhekset,
sagde den Kloge Mand.
Nogle Dage efter kørte den Kloge Mand østen paa, kom
over Gudenaa og til den Landsby hvori den syge Karl bode. I Landsbyens
første Hus gjorde den
Kloge Mand holdt, gik ind i Huset, hvor der sad en gammel Kone og
spandt, og spurgte om der ikke
her i Byen bode en Gaardmand der havde Søn der gik og var syg,
Jo siger Konen og
viste ham Gaarden. Hvorfor er den unge Karl egentlig syg ?
spørger den Kloge Mand.
Det
ska a saamæn sæj dæ, siger Konen, Karlen og
Tjenstepigen er Kæreste, men han maa ikke faa
hende for Faderen, Karlen er jo eneste Søn, skal arve Gaarden,
men Faderen vil ikke have
en Husmandstøs til Kone i Gaarden. |
|
Nu
hænger det saadan sammen, siger den Kloge Mand, og
tilføjeder. Ja, jeg kunde nok, tænke mig, at den unge
Karl var blevn forhekset, men her
er det jo en af de gode Hekse der har været paa Spil, det skal
jeg nok ordne.
Den Kloge Mand kørte om til Gaardmanden,
da han var kommen
ind, havde set paa den syge Karl, siger den Kloge Mand; dette her ser
ikke godt ud, her er hurtig
Hjælp nøvendig, men før jeg kan
gøre noget ved dette Hekseri, maa alle Folk, her i
Gaarden samles her i Stuen.
De er her allesammen, siger Gaardmanden. Det passer ikke, der mangler
en,
siger den Kloge Mand. Gaardmanden Tænker sig om, og siger, ja,
det er sandt
Tjenstepigen er ude i Kostalden at malke, Der kom nu Bud efter Pigen,
og da alle var samlede i Stuen siger
den Kloge Mand henvendt til Gaardmanden, din syge Søn og Pigen
er
Kærster, og jeg kan sige dig en Ting til, giver du ikke din
Samtykke til at de unge faar hinanden, vil du inden
Aaret er Til Ende komme til at Køre din Søn op paa
Kirkegaarden.
Det
hjalp.Gaardmanden gav sin Samtykke.
Saalænge den Kloge Mand levede, Kom den
unge Mand fra
Østeregnen en gang hver Aar kørende over til
Hvinningdal manden med en Læs
Fødevare. Som Tak fordi han fik Pigen.
[Ovennævnte er gengivet i Skovlovringer
af H.P. Hansen 1936,
side 193 - 194].
|
Direkte oversat.
Afsnit IV. - 1.
Optegnet 1927 af: Holger Madsen.
Forvarsel om Jernbanens komme i Lysbro
og Hvinningdal.
Fortalt af: Enke, 75 år Marie Madsen, Levring, [Holger
Madsens mor].
Min Mors Fader
født 1800 i Sejling boede senere i Lysbro i
Balle Sogn paa Grænsen til Funder og Silkeborg, sad ved den
vestlige Ende af Huset paa en bred
Sten en Sommeraften ca. 1870 og Hørte da en stærk
Dundren, sprang op og
troede det tordnede men det gjorde det ikke - men saa troede Han det
var Drejegaardens Heste der løb paa
Vildgangene (i Engen) nær Hvinningdals Bakker - men heller
ikke -
Faa Aar efter [1877] aabnedes Jernbanen Silkeborg - Herning over
Bedstefaders Enge og [01/08 - 1924] ca. 1924 aabnede Kjellerupbanen
skraat over samme Marker.
Mor saa selv jævnlig som Barn Lys fra
Ørnsø
til nuværende Lysbro Station paa Kjellerupbanen, der stansede
Lyset, der var ingen Beboelse dengang, man
kaldte det Lygtemænd.
Direkte oversat.
Afsnit V. - 1.
Optegnet 1930 af: Lydia Jensen, Balle Kirkeby.
Gub Sø.
Lidt
Nordøst for Balle Kirkeby ligger den lille Gub
Sø.
Nu er den næsten udtørret, men i gamle Dage har den
været ret stor.
Om denne gaar der et Sagn,
det stammer fra den Tid, da de tre Kirker, Balle, Gødvad og
Sejling blev bygget, da de blev
bygget samme Aar skulde de ogsaa have Klokker ens. Balle og
Gødvad Kirke fik det, men
Sejlings Kirkeklokke naaede aldrig sit Bestemmelsessted, thi, for at
komme dertil, maatte man sejle
over Søen, og nu skete det, at Baaden kæntrede, og
Klokken gik til Bunds, den er
aldrig kommen fra Dagens Lys siden, der siges, at en bestemt Dag om
Aaret kan man høre den
ringe nede paa Bunden af Søen.
Direkte oversat.
Afsnit VI. - 1.
Optegnet 21/09 - 1960 af: Fru Laura Vestergaard,
født
Uhrenholt 27/12 - 1880, gift med Skolelærer i Hvinningdal
Jørgen Vestergaard.
Niels
Gadkjær, Hvinningdal.
[Sikkert fortalt af:
Gårdejer Niels Nielsen, kaldet Niels
''Thamsen'', født 16/10 -1872 i Martsgaard, Hvinningdal by, en
af de ældste slægter i
Hvinningdal].
1)
Navnet Gadkjær har vi truffet 2 Gange i Hvinningdal,
idet
en Lavning lidt nord for Byen kaldes Gadkjær,
[Jordkærvej 11, Hvinningdal
mark. Matr. nr. 9a]. Der boede Jens Chr. Kærgaard og
hans Hustru Johanne, Gaarden var hendes
Fødehjem. Deres Søn Peter Kjærgaard bor nu i
Gaarden.
2)
I en lille Gaard lidt uden for Byen boede Niels
Gadkær.
[Eidervej
42, Hvinningdal Matr. nr. 5y, han
var født 03/05 - 1850 i Gadkjær].
Han havde
spillet en stor Rolle i Hvinningdal før i Tiden, idet han var
med til at danne en Skyttekreds og en
Gymnastikforening I Forsamlingshuset, der var af de først
byggede var der bleven
holdt mange Foredrag, og Øvelser, og N. Gadkjær var i
Ledelsen der og gik,
efter hvad der er fortalt, med stor Ivrighed op i det.
Da han blev ældre kneb det at faa Ungdommen til
at
ordne sig under hans Ledelse, og især da han ved de Baller der
holdtes i Forsamlingshuset
forsøgte at forhindre at der blev danset moderne Dans.
Han blev en meget gammel Mand, og i sine ældre
Aar skrev han
en Beretning om Balle Sogns Historie som han var stærkt
intresseret i. Og han
forsøgte at faa sine Optegnelser Trykt, men det strandede vist
paa den økonomiske Sag.
N. Gadkærs
Kone var tidlig død og Datteren Ingrid var i Hjemmet og
passede ham til hans Død.
N. Gadkær havde endnu to Børn, en Datter var gift med
en Bager i Silkeborg og en Søn havde en Tid Hjemmet i
Hvinningdal, men flyttede senere derfra.
[Det
af fru Laura Vestergaard noteret om familien Gadkjær, er
meget mangelfuld og unøjagtig skrevet.
Der henvises til anden
skrift på Lokal Historisk
Arkiv i Silkeborg].
Afsnit VI. - 2.
Lærer Peder Pedersen og
familie, Hvinningdal.
Lærer Peder
Pedersen havde været Lærer i
Sejs før han kom til Øster Bording Skole, og da
Skolekredsen blev delt,
og der blev bygget nye Skoler og Embedet i
Hvinningdal oprettet fik han Embedet der, til han 1921 Tog sin Afsked.
Han købte Hus i Alderslyst, men efter Hustruens Død
levede han sine sidste Aar hos sin eneste Datter Herdis, der var gift
med Gaardejer Søren
Skovlund, Hestehaven i Balle.
En Datter af Søren Skovlund er gift med
en Søn af
Tømmerhandler Nedergaard i Silkeborg, medens Sønnen
er Jurist og bor i
København.
Peder Pedersen, født 10/09 - 1859 i Alling Tulstrup sogn,
søn af Gårdejer Peder R. Pedersen, og Ane Magdalene.
Peder Pedersen
blev gift med Alvilda Vorm,
født 21/12 - 1858 i Grauballe, Svostrup sogn, datter af
Gårdejer Frits
Vorm, og
Sine, Grauballe.
Børn:
Herdis Pedersen født 05/08 - 1883 i Sejs skole -
dør 15/11
- 1957 i Balle sogn
gift med Søren Skovlund, Balle født 10/03 - 1880 -
dør 06/03 - 1968 i Balle sogn. Aksel Rask
Pedersen født 29/05 - 1886 i Balle sogn
Peder Pedersen var først lærer i Sejs
skole ind til
1884 hvor han kom til Hvinningdal/Øster Bording gammel skole,
Jordkærvej. I 1905 flytter han til den
nyopførte skole i Hvinningdal By, hvor han var til 1921 da han
tog sin
afsked.
De flyttede til Alderslyst hvor Alvilda dør 02/05 - 1936.
Peder Pedersen bode de sidste år før sin død
hos datteren Herdis
Pedersen, der var gift med
Søren Skovlund, Hestehaven Balle, her dør han 08/02 -
1944.
De er begge
begravet på
Alderslyst kirkegård.
AFSNIT
VII.
Optegnet af Anders Winther, Kragelund mark ?
Familien Winther,
Hvinningdal.
Daniel
Vinther ejede en Gaard i Hvinningdal som blev udstykket og delt
mellem hans tre Sønner.
Den ene af dem fik bygget en Ejendom paa en
Hedelod
den blev kaldt Vinterlyst. [Nørhedevej 18, Hvinningdal hede.
(Funder Nørhede)
Matr. nr. 4b].
Til den anden Søn blev der bygget en
Ejendom paa
Gaardens Jord i Hvinningdal, [Hvinningdalvej 88, Hvinningdal by. Matr.
nr. 6a], og det blev den der
længst var i Slægtens Eje.
Ved Rydning af Jorden til Ejendommen Vinterlyst,
blev der fundet en
Skat, bestaaende af Sølvpenge, og skønt det blev
kaldt Danefæ
fik Vinterfamilien en Del deraf.
En Tredje Søn fik Hjemgaarden, men den
ejes ikke af
Slægten nu.
Daniel Vinther, Vinterlyst flyttede senere til
Funder og døde
der.
Baade Anders og
Søren Vinter var med i Krigen i 1864, ligesom de begge har
deltaget i Pramsejling paa Gudenaaen.
Anders Vinther som boede i Gaarden i Hvinningdal
var klog Mand.
Han
kurerede en Herremand fra Fusingø der var opgivet af
Lægerne.
Hans Tjener kom ridende og havde en ekstra Hest med til Anders Vinther
at ride paa, og da Herredmanden blev
rask fik Anders Vinther Hesten som Betaling.
Han blev angivet som Kvaksalver og sad i Horsens Tugthus, men da han
blev fri blev han modtaget med Hornmusik af Byens [Hvinningdal]
Befolkning. |
|
Søren
Vinther der fik Gaarden efter ham standsede
løbske Heste, begge kunde de helbrede Hudsygdomme, Vorter, og
Ringorme og brugte for en stor Del Urter og
Afkog dertil.
Mogens Vinther, [kaldet Moust Vinther]
købte Gaarden af sin
(Fætter - som er streget over) Bror som hed Anton Vinther.
Mogens Vinther var Spillemand og ligesom sine
Forgænger i
Gaarden klog paa Sygdomme, og Tog Varsler af Vejret og Naturen for
Fremtiden, og forstod
især at forudsige Vejret.
Mogens Vinthers Kone var Margrethe Andersen,
senere fik
Slægten i Sinding Navnet Nyhus.
I en Bog skrevet af, Kai M. Voel, om E. Tang
Kristensen findes et
Billed af, vistnok hendes Oldemor, der hedder Ane Sofie Lauridsdatter,
som Jydsk Visesangerske
fra Krog, Hørup Sogn.
Anton Vinther fik Gaarden efter Mogens Vinther
[hans far] ogsaa han ved
Raad for Hudsygdomme og ligmede og efter endnu en Lægebog af
Henrik
Schmidt, skønt Mogens Vinther havde solgt Cypriamus og Henrik
Smiths første
Lægebog efter Anton Vinthers Udsagn til Tandlæge
Varmitz Silkeborg.
Han har for faa Aar
siden Avist Vand til en Gaard i Hvinningdal og giver sig meget af med
Vejrspaadomme ligesom han tager
Varsler af Planeterne især Solen.
Han bor nu i Vinderslev pr. Kellerup.
|
Direkte oversat.
Dette er
meget enkelt og kort fortalt om familien Vinther.
Se mere
udførlig omtale af den meget gamle slægt fra
Hvinningdal på Lokal Historisk
Arkiv i Silkeborg.
Oplysningerne
i afsnit I af Niels Gadkjær er her næsten
nøjagtig gengivet, kun ganske let tilrettet til
nutids dansk, og med mine egne små rettelser og
oplysninger i [parentes].
Afskrift
af de øvrige afsnit er nøjagtig gengivet, kun med
mine egne små rettelser/oplysninger i [parentes].
|
|