Det var i min Barndomstid, da jeg var en 4 a 5 Aar gl. alsaa omkring Aarene 1879 - 80, at min Fader der var Gaardmand i Kragelund havde stord Uheld i sin Kreaturbesætning.

I løbet af nogle Aar havde han ved Sygdom midstet 11 Heste.
Da drømte min Fader en Nat, (hvad han mange Aar efter fortalte mig), at han skulde gaa over og søge Raad hos den Kloge mand Christen Wæver i Hvinningdal.
Jeg husker da, at Christen Wæver en Dag kom over i min Faders Gaard og lavede en hel Del Kunster. Det var vist ikke meningen at jeg maatte se det, men jeg listede mig Omkring, jeg var baade her og der, og Optaget som de var af Deres Kunster, lagde de liden Mærke til den lille Rolling jeg dengang var. 

Christen Wæver havde en del smaa Kræmmehuse af Papir, hvad der var i dem ved jeg ikke, men hver af Kreaturene, Hestene ogsaa, fik en af disse Kræmmehuse stukken ned i Munden og hermed maatte de, Derefter lavede Christen Wæver af Pinde eller Grene nogle smaa Kors, der blev bunden sammen med en Strikke, hvorefter et Kors blev sømmet fast paa Indersiden af alle Dørene i Huset, Dernæst blev der under Hver Dørtræ nedgravet et Gjenstand, der saa ud som et Stykke af et Horn, (havde Lighed med en Pølsehorn) og var lukket med Propper for Endene, Hvad der var lagt ind i Hulheden i Hornene Kjender jeg ikke, men at der har været noget i disse ligesaa vel som i Kræmmerhusene er uden al Tvivl.

En Morgen min Fader Kom ind efter at han om Natten havde vaaget ved en Syg Hest. var der paa hans ene Haand, paa hver af de fem Fingere omviklet en Lok af Hestehaar, der sad som en Ring paa hver Finger. Dette har nok ogsaa været en af den Kloge mand Christen Wævers Kunster. 

Jeg husker endnu tydelig hvorledes denne Kloge Mand Chr. Væver saa ud [omkring 1880] - idet man ofte husker Tildragelse og Minder Klarere fra Barndomstiden end senere hen i Livet. 

Han var allerede dengang en gammel Mand, lille af Vækst, gik lidt luvende foroverbøjet, med hvidt Haar og Skæg, Øjnene var rødrandede og rindende, paa Hovedet havde han en Skindhue, der med to Klapper faldt ned over Ørene, han gik besværlig og støttede sig til en Stok, denne var noget Vindskjæv og Krogede af Bruget og harmonerede godt sammen med den Kloge Mands Krogede Skikkelse. 

Det er ellers mærkjelig nok, at efter denne Tid, da den Kloge Mand havde aflagt Besøg i Gaarden, ophørte uheldet i Besætningen.
[Ovennævnte er gengivet i Skovlovringer af H.P. Hansen 1936, side 194 - 198 + noget mere].

Optegneren Jens Jensen husker fra Barndomstiden, at den første Gang jeg var Kørened med mine Forældre til Silkeborg, pegede min Fader paa et Hus og Siger, der henne boer den Kloge Christen Wæver som kan lave Trolddoms Kunster.
Min første Indtryk dengang var, at det var en mand der øvede Ondt og vilde gøre Fortræd.

En Dag kom der en Mand til ham og vilde have et godt Raad, Den fremmede havde saa stor en Længsel efter Kvinder i Almindelighed, saa han gik daglig og var hel syg deraf.
Ja, siger den Kloge Mand, det har jeg ogsaa oplevet selv, jeg brugte at jage begge mine Arme indtil Albuerne ned i et Kar med Kold Vand. Skulde dette ikke hjælpe, vil jeg raade dig til, at gaa til en Klog Kone, Kvinder har mere Forstand paa dette end jeg haver.  

Til den Kloge Mand Winther i Hvinningdal i Balle Sogn, kom en Dag en Mand over fra den anden Side af Gudenaa. 
Manden søgte et godt Raad, thi hans eneste Søn var syg, gik og tæredes hen. Den Kloge lovede at Komme der over en Dag med det første og se paa den syge Karl. Han er vel nok forhekset, sagde den Kloge Mand.
Nogle Dage efter kørte den Kloge Mand østen paa, kom over Gudenaa og til den Landsby hvori den syge Karl bode. I Landsbyens første Hus gjorde den Kloge Mand holdt, gik ind i Huset, hvor der sad en gammel Kone og spandt, og spurgte om der ikke her i Byen bode en Gaardmand der havde Søn der gik og var syg, Jo siger Konen og viste ham Gaarden. Hvorfor er den unge Karl egentlig syg ? spørger den Kloge Mand.

Den Kloge Mand kørte om til Gaardmanden, da han var kommen ind, havde set paa den syge Karl, siger den Kloge Mand; dette her ser ikke godt ud, her er hurtig Hjælp nøvendig, men før jeg kan gøre noget ved dette Hekseri, maa alle Folk, her i Gaarden samles her i Stuen. 
De er her allesammen, siger Gaardmanden. Det passer ikke, der mangler en, siger den Kloge Mand. Gaardmanden Tænker sig om, og siger, ja, det er sandt Tjenstepigen er ude i Kostalden at malke, Der kom nu Bud efter Pigen, og da alle var samlede i Stuen siger den Kloge Mand henvendt til Gaardmanden, din syge Søn og Pigen er Kærster, og jeg kan sige dig en Ting til, giver du ikke din Samtykke til at de unge faar hinanden, vil du inden Aaret er Til Ende komme til at Køre din Søn op paa Kirkegaarden.
Det hjalp.Gaardmanden gav sin Samtykke. 

Saalænge den Kloge Mand levede, Kom den unge Mand fra Østeregnen en gang hver Aar kørende over til Hvinningdal manden med en Læs Fødevare. Som Tak fordi han fik Pigen. 

[Ovennævnte er gengivet i Skovlovringer af H.P. Hansen 1936, side 193 - 194]. 

Den ene af dem fik bygget en Ejendom paa en Hedelod den blev kaldt Vinterlyst. [Nørhedevej 18, Hvinningdal hede. (Funder Nørhede) Matr. nr. 4b].

Til den anden Søn blev der bygget en Ejendom paa Gaardens Jord i Hvinningdal, [Hvinningdalvej 88, Hvinningdal by. Matr. nr. 6a], og det blev den der længst var i Slægtens Eje.

Ved Rydning af Jorden til Ejendommen Vinterlyst, blev der fundet en Skat, bestaaende af Sølvpenge, og skønt det blev kaldt Danefæ fik Vinterfamilien en Del deraf.

En Tredje Søn fik Hjemgaarden, men den ejes ikke af Slægten nu.

Daniel Vinther, Vinterlyst flyttede senere til Funder og døde der.

Baade Anders og Søren Vinter var med i Krigen i 1864, ligesom de begge har deltaget i Pramsejling paa Gudenaaen.

Anders Vinther som boede i Gaarden i Hvinningdal var klog Mand.
Han kurerede en Herremand fra Fusingø der var opgivet af Lægerne. Hans Tjener kom ridende og havde en ekstra Hest med til Anders Vinther at ride paa, og da Herredmanden blev rask fik Anders Vinther Hesten som Betaling.

Mogens Vinther, [kaldet Moust Vinther] købte Gaarden af sin (Fætter - som er streget over) Bror som hed Anton Vinther.

Mogens Vinther var Spillemand og ligesom sine Forgænger i Gaarden klog paa Sygdomme, og Tog Varsler af Vejret og Naturen for Fremtiden, og forstod især at forudsige Vejret.

Mogens Vinthers Kone var Margrethe Andersen, senere fik Slægten i Sinding Navnet Nyhus.

I en Bog skrevet af, Kai M. Voel, om E. Tang Kristensen findes et Billed af, vistnok hendes Oldemor, der hedder Ane Sofie Lauridsdatter, som Jydsk Visesangerske fra Krog, Hørup Sogn.

Anton Vinther fik Gaarden efter Mogens Vinther [hans far] ogsaa han ved Raad for Hudsygdomme og ligmede og efter endnu en Lægebog af Henrik Schmidt, skønt Mogens Vinther havde solgt Cypriamus og Henrik Smiths første Lægebog efter Anton Vinthers Udsagn til Tandlæge Varmitz Silkeborg.

Han har for faa Aar siden Avist Vand til en Gaard i Hvinningdal og giver sig meget af med Vejrspaadomme ligesom han tager Varsler af Planeterne især Solen.

Han bor nu i Vinderslev pr. Kellerup.