Videre ned ad Kejlstrupvej blev der gjort holdt for at udpege endnu en gårds beliggenhed og forskellige levende hegn som omkrandsede gårdenes arealer.

Under et stop ved Teknisk Skole fortalte Anton bl.a. om hvordan området er ændret og har udviklet sig siden hans barndom. 

I begyndelsen af halvfjerdserne skete der store ændringer. 
Nordre Højmarksvej blev anlagt tværs igennem området, og gårdene syd for blev nedbrudt efterhånden. Der er nu villakvarterer. De sidste af gårdene ligger nord for Nordre Højmarksvej.

Under Krigen boede der tyske soldater på gården Vester Kejlstrup. I skoven syd for kokke- og tjenerskolen havde de skydebane. Dengang var bakkerne lyngklædte. Fra skyttegrave der skød soldaterne hen over mosen mod forskellige mål i skoven på modsatte side.
Nu er her en dejlig bøgeskov med anemoner i skovbunden.

• "Det hegn her var skellet mellem to gårde."
• "Den forhøjning der var markvej gennem et fugtigt område."
• "De her marker var de stejleste og vanskeligste at drive."
• "Der oppe til højre blev på et tidspunkt boret efter olie."
• "Det her stykke skov var vores skov."
• "Langs det her hegn løb den offentlige vej."

Turen fortsatte videre til en lille hyggelig og fredelig sø. Under og efter krigen var den tørvegrav.

”Der kunne man se både sol, måne og stjerner” beretter en.
  Hun mindedes en stor bule hun fik en gang hun løb på skøjter der.

Ved kaffebordet fortsatte snakken og udveksling af minder, mange minder.
Et par af deltagerne fortalte om deres oplevelser.
Else Kusk (Datter af Hermine og Herluf Sørensen) fortalte erindringer om nybyggerne på Vester Kejlstrup Mark.
Godtfred Appel fortalte specielt om minder fra krigens tid.