Balle Sogns Lokalhistoriske Forening. Top midten. Top højre.


Opdateret
11 11 11

Forsiden
Sognets
Historie
Artikler
Skifte Protokol Vester
Kejlstrup
Foreningens
Arkiv
Dansk Folkeminde- samling
Litteratur
& Links

Tidligere aktiviteter
Program
Bestyrelsen

Billeder

mail

Referat fra foreningens sensommermøde
og 20 års jubilæum
onsdag den 28. september 2011
i Øster Bording Forsamlingshus.

Der blev indledt med at synge ”Nu er det længe siden”.

Emnet var ”Musikere i Balle Sogn”.

Søren Sørensen fortæller.Søren Sørensen fortalte om Rasmus ( G´dur ) Sørensen ( hans farbror ). Han fortalte om tiden hvor han var på ”Musik Konservatoriet” i København. Rasmus boede hos en familie, der ingen børn havde, så han blev lidt forkælet.

Der blev skrevet mange breve hjem til forældrene. Søren fortalte om nogle udpluk derfra. Søren fortalte på en pæn måde om hans smålighed og om hans uhygiejne i hjemmet på Vestergade i Silkeborg. Rasmus havde spillet i ”Kaj Julians orkester”, han var også kendt for at spille ”Kanariefuglen”

Søren talte så højt at alle kunne høre det og morede sig.

Torben Nielsen fortæller.Derefter kom Torben Nielsen og fortale om brdr. Hedegård (Aksel og Erik), de havde eget orkester, hvor de spillede rundt omkring i forsamlingshuse til bal. Orkesteret hed ”brdr. Hedegaards orkester” men blev også kaldt ”Balle savværk” og ”Balle spandrække”. De spillede også i Johannes Jensens orkester. Når de ikke spillede drev de lidt landbrug.

Kosten hos brdr. Hedegård var lidt ensformig, den bestod mest af øllebrød, med gryden på bordet, var hullet midt i blevet for stor, blev kanterne skrabet ned, og mere vand og rugbrød, klar til ny forsyning. Det var stort da man begyndte at kunne købe suppe i poser, så blev der lidt variation i kosten. Men når de skulle ud at spille var de blevet klædt på. De sidste år spillede Erik med andre ældre i orkesteret ”Edelweis”.

Æresmedlem i foreningen - Vagn Lihn Kristensen.
Vagn Lihn Kristensen blev udnævnt til æresmedlem.
Vagn fik et diplom og 2 krus med Hjejlen. Designet af Chr. Thomsen.

I anledning af jubilæet fik vi franskbrød med pålæg og lagkage til kaffen.

Derefter kom ”De Hule Host” og underholdte med musik og sang og deres humoristiske indslag i 45 minutter.

Underholdning ved "Det Hule Host".
Aftenen sluttede med ”Det lysner over agersfeldt” .

En rigtig god aften med 75 personer.

Referat Bodil.

Balle-Sogns Lokalhistoriske Forening

blev stiftet i 1991.

Foreningen udarbejder beskrivelser af egnens historie, gårdes historier og historie om personer. 

Desuden laves optegnelser fra Balle sogn ud fra indsamlede materialer.

Medlemskab For bare 75,- kr. om året bliver du medlem og kan deltage i vores arrangementer samt  modtage informationer, årshæfte og program.

Tilmelding kan ske til en fra bestyrelsen eller på nedenstående e-mail adresse:

  
 Document made by Erik Thisted with KompoZer    © Balle Sogns Lokalhistoriske Forening. Til toppen af siden                                 WEB  
Valid XHTML 1.0 Transitional