Balle Sogns Lokalhistoriske Forening. Top midten. Top højre.


Opdateret
13 05 27

Forsiden
Sognets
Historie
Artikler
Skifte Protokol Vester
Kejlstrup
Foreningens
Arkiv
Dansk Folkeminde- samling
Litteratur
& Links

Tidligere aktiviteter
Program
Bestyrelsen

Oversigt
Alfabetisk
register

mail

Vester Kejlstrup.

Forskelligt vedr. gården og om udstykningen fra gården i 1936.

Baggrunden for udstykningen fra Vester Kejlstrup.

Proprietærgården Vester Kejlstrup havde i 1920 – 1930erne en økonomisk hård tid. Årsagen var mange forskellige ejere, en urentabel drift og ingen form for styring. Sløseri fra gårdens ejere, for dårlige bestyrere og alt for stort folkehold gjorde, at forholdene efterhånden var uoverskuelige.

Balle Sogns
Lokalhistoriske Forening

blev stiftet i 1991 med det formål at medvirke til indsamling og opbevaring af bevaringsværdige dokumenter, skøder og  billeder m.m. fra sognet. 

Foreningen udarbejder beskrivelser af egnens historie, gårdes historier og historie om personer. 

Medlemskab For bare 75,- kr. om året bliver du medlem og kan deltage i vores arrangementer samt  modtage information, årshæfte og program.

Tilmelding kan ske til en fra bestyrelsen eller på nedenstående e-mail adresse:

Gården Vester Kejlstrup.

Den 10. maj 2006 arrangerede foreningen en travetur i det område som blev udstykket. Link til en side med:
Referat og billeder
fra traveturen den 10. maj 2006.
Emnet var udstykningen fra Vester Kejlstrup i 1936.

Hans Asmussen Jæger, Balle fortæller om sin tid som karl på Vester Kejlstrup gården i 1931 – 1932:

Den 1. november 1931 kom jeg til Vester Kejlstrup ved Silkeborg, som forkarl på en gård på 500 tdr. land uden ellers at kende noget til den. En plads jeg havde søgt efter Herregårdens Adressetidende. Der var 2 km til Silkeborg, hvor jeg havde en moster, så det kunne være rart nok at komme i nærheden af noget familie.

Den 2. november var vi 6 mand samt en stor langlemmet forvalter i fuld krigsmaling- dog uden stok, som stillede i stalden og fik anvist de heste, vi skulle følge. Forvalteren skulle være arbejdende forvalter og jeg nr.1. Så var der en mand til nr.2, der også skulle spise i elevstuen. Resten var løsarbejdere, som spiste i folkestuen nedenunder, hvor de også havde værelser i en høj kælder. Vore værelser var ovenover.

Den 3. november var vi kun os tre. Så kom der et par andre den 4. november, men den 5. november rejste nr. 2, og den 6. november var der kun forvalteren og jeg samt en daglejer tilbage. Jeg fandt så ud af, at forvalteren havde slået de andre ned på halmloftet eller i mølleriet, når de ikke lige reagerede efter hans hoved eller havde svaret igen. Så jeg tænkte noget på, hvornår blev det min tur. Når vi spiste morgenmad i elevstuen, hvor der om natten var ”hundehus”, blev der lagt en avis over eventuelle ”visitkort”. Så tog forvalteren sin mad med ind på sit værelse i stedet for at klage til rette vedkommende. Først om middagen kom ejeren til syne, med en pude på hovedet for sine tømmermænd og snakkede om arbejdet. Hen på eftermiddagen så vi bilen køre til byen igen. Han opholdt sig mest på kro og det gik jo ud over gården.

Vi havde ingen ordentlige redskaber og vogne og seletøjet var elendigt. Vi udførte det vi kunne nå. Af og til havde vi nogle løsarbejdere og så nogle, der ikke havde begreb om landbrugsarbejde. Der var jo rigtig mange arbejdsløse dengang, og landbruget var i stor krise. Af og til var vi jo nødt til at tærske med det mandskab vi havde. Det var et gammelt lokomobil og et 48" tærskeværk med presser. Vi skulle jo nu helst være 5-6 mand for at køre nogenlunde, så det kneb.

Jeg skulle ud om morgenen og fyre op og smøre i stedet for staldtjeneste, og så både skære bånd og lægge i hele dagen. Negene var flade og stive af tidsler og brændt sammen i gulvet. Så om aftenen stod der et læs kornsække, som skulle bæres ind, fordi der ikke var en mand til det. Men vi kunne jo være stoppet lidt før, så vi kunne hjælpe hinanden at få det gjort inden aften.

En dag sagde jeg stop og gik ind og vaskede mig og spiste. Så kom forvalteren, da han og en daglejer havde båret kornet ind. Så blev der røg i køkkenet! Det var inde på mit værelse, og der havde han ikke noget at gøre. Da jeg vidste, hvordan den herre afgjorde sine affærer, tog jeg en hurtig beslutning og borede hovedet i maven på ham, så han gik tilbage i min håndvask, hvor en vandhane tilfældigvis tog i hans livrem, så han ikke kunne komme derfra.  Imens svingede jeg næverne, men hidkaldt af spektaklet fra pigerne i køkkenet, kom chefen ind og lidt for tæt på, så han også fik et klap på kinden og min fortolkning af arbejdets tilrettelæggelse. Samme aften pakkede jeg mine sager ind i skabet, låste og forlod stedet - det var midt i februar 1932.

Afskrift af Danske Gaarde 1. samling bind II af . J.C.B. La Cour 1906-14, side 327.

Vester Kejlstrup i Balle sogn, Hids herred, Viborg amt. Postforbindelse og nærmeste station: Silkeborg, hvortil der er ca. 3 Mil. Dens nuværende ejer er Hr. Ludvig Christian Deichmann Jørgensen, som købte den 1904 af Landmandsbanken. Hr. L.C. Deichmann Jørgensen er født i Seest Vandmølle ved Kolding 1858 og gift med Karoline Thomsen, født 1863 i Rollens Mølle v. Lunderskov.

Matr. nr. 1a mfl. af Balle. Hartk: 15 Tdr. 4 Skpr. 12 Alb. Der svares i Tiende ca. 70 kr. Ejendomsskylden er ca. 200.000 kr. Brandassurance for hovedbygning 38.000 kr. for avlsbygninger 40.000 kr. besætningen 33.200 kr. inventar 12.000 kr. avl 38.000 kr.

Årlig ejendomsskyld skat 126,50 kr. Bidrag til amtsrepf. 274,80 kr. Sidste års kommuneskat 680 kr. Bygningerne er forsikret Den alm. Brandforsikring for Landbrug. Besætning, inventar og avl  i Danmark.

Det samlede areal udgør 670 tdr. land, deraf ager 530, mose 34, skov 30, hedeplantning ca. 50, tilliggende til husene 20, have og gårdsplads 6 tdr. land. Gården drives af ejeren.

Af agermarken drives 390 tdr. land lejrmuldet jord i en 9 marksdrift med: 1. grønjordssæd, 2. brak, 3. rug, 4. havre, 5. roer, 6. blandsæd, 7. havre, 8. og 9. kløver og græs.

140 tdr. land sandmuldet jord drives i en 6 marksdrift med: 1. brak, 2. rug, 3. kartofler, 4. havre, 5. og 6. kløver og græs.

Besætningen består for tiden af 102 køer, 63 ungkvæg og kalve, 5 tyre, 20 heste, 2 plage samt 9 får. Kvægbesætningen vedligeholdes ved eget tillæg og er af dansk race. Mælkemængden var sidste år gennemsnit ca. 5.000 pd. pr. ko.

Det normale folkehold er: 1 forvalter, 1 fodermester, 2 foderelever, 1 røgter, 1 staldkarl, 1 forkarl, 4 elever, 4 karle, 1 husjomfru, 4 piger, 3 daglejer, 1 hjulmand, 1 smed og 1 gartner.

Vester Kejlstrups hovedbygning er opført af grundmur. Avlslængerne er hovedsagelig af grundmur, dog er svinestalden af kampesten og en enkelt længe af bindingsværk. Til ejendommen hører en smedje af grundmur med tegltag, samt en vand- og vindmølle, der er bortforpagtet. Desuden en cementtagstensfabrik.
Udstykningen fra Vester Kejlstrup i 1936.                 

Efter at proprietær Søren Axel Sørensen Hedelund havde overtaget gården i 1925 gik det stærkt tilbage. Proprietær Hedelund var en dårlig landmand, og det eneste der voksede på den gamle proprietærgård var gælden.

Der gik en ”vits” på egnen, som fortalte at vel voksede gælden, men kohalerne groede nedad og vandet forsvandt ud i Langesø.

Proprietær Hedelund havde et stort beløb som forfaldt til betaling i 1935 og han så ingen anden udvej end at sælge en stor del af gårdens jordarealer på grund af det forfaldne banklån til Landsbanken i København.

Fiskeri- og Landbrugsministeriet var interesseret for at der kunne udstykkes og oprettes 16 husmandssteder og gårdbrug på Vester Kejlstrup mark nordvestligste arealer.

Skøde:        Læst 01/11 - 1935 Fra:             Proprietær Søren Axel Sørensen Hedelund Til:              Jordlovsudvalget under Landbrugsministeriet
Overtager:   01/04 - 1936 Pris:             280.000 kr.

Stamhusmandstederne.

Gårdbrugene der blev udstykket var 3 arealer på 30 tdr. land og 13 arealer på hver 16½ tdr. land samt en fælles sandgrav. I alt 307 tdr. land. Dertil kom den nye kommunevej, som var planlagt til at gå gennem arealet.

Arealet strakte sig fra vest ved skoven Hestehaven ca. 1 km. fra Balle kirke, mod nord til Sejling sognegrænse, øst for Kejlstrupvej (Nissetvej) over mod Tisdalen ved Øster Kejlstrups jordarealer og endelig mod syd til Vester Kejlstrup skoven.

             Matr. nr:                         Lb. nr.          Areal:               Den første ejer:

               1ht               Hestehavevej 10          11          17      tdr. land       Herluf Sørensen
               1hu              Hestehavevej 12          12          16½ tdr. land       Christian Nørremark A. Nielsen                1hv              Hestehavevej 14          13          16½ tdr. land       Hans Jepsen Appel
               1hx              Hestehavevej 16          14          16½ tdr. land       Otto Thomsen
               1hy             Hestehavevej 18          18           16½ tdr. land        Peder Kristian Søgaard Nielsen

               1hs              Højmarksvej 21           10          16½ tdr. land        Martin Andreas Kristensen
               1hr              Højmarksvej 23           09          16½ tdr. land       Anton Mikkelsen
               1hq             Højmarksvej 25           08          16½ tdr. land       Harald Just Pedersen
               1hp             Højmarksvej 27            07          16½ tdr. land       Jens Anders Jensen
               1ho             Højmarksvej 29           06          16½ tdr. land       Jens Kristian Kristensen

               1hø             Kejlstrupvej 100          18         30     tdr.  land      Søren Jensen
               1hk            Kejlstrupvej 102           02         16½ tdr. land      Peder Overgaard Pedersen                         1hl              Kejlstrupvej 104          03         16½ tdr. land      Karl Emil Jensen
               1hm           Kejlstrupvej 106          04          30   tdr.  land      Peter Emil Jacobsen
               1hz, 1hæ  Kejlstrupvej 101            16          30   tdr.  land      Martin Kristian Sørensen

               1ia              Kejlstrupvej (101)        17          ca. 2 tdr. land     Fælles sandgrav
               1hn            Kejlstrupvej 103           05         16½ tdr. land     Henry Pedersen

Statens jordlovsudvalg

Proprietær Søren Axel Sørensen Hedelund, Vester Kejlstrup solgte til Statens Jordlovsudvalg 307½ tdr. land og beholdt selv ca. 200 tdr. land samt gårdens hovedbygninger.

De nye påtænkte brugere af husmandsstederne udfyldte inden oktober 1935 de obligatoriske gule ansøgningsskemaer, hvorefter sognerådet i Balle sogn på lukkede møder skulle udvælge og godkende hver enkelt ansøgning.

Oplysningsskemaerne blev anvendt til vurdering af, om de kommende ejere tidligere havde "hentet til huslejen" i kommunekassen. Så det var solide folk, der bosatte sig på de nye statshusmandsbrug.

Omkring april 1936 mødtes Niels Frederiksen, Jens Holdgaard og flere andre tillige med Husmandskommissionen og jordudvalget på Vester Kejlstrup for at overdrage jordlodderne til de nye jordbrugs ejere.

Denne udstykning fandt sted efter en netop vedtaget lov, kap. IV, nr. 163 af 14/05 – 1934 om udstykning af jordarealer fra større gårdbrug, men desværre var udstykningen blevet stærkt forsinket, hvilket fik stor betydning for ejere af de nye brug, idet de først kunne overtage jordarealerne pr. 1. april 1936, hvilket var det dårligst tænkelige tidspunkt på året. Matr. nr. 1hs til Martin Kristensen dog først pr. 1. april 1937.

Jorden var sammengroet, ukultiveret og var ikke gødet igennem flere år. Silkeborg Flyveklub havde i åerne 1934 – 35 lånt marken af proprietær Hedelund, som af ham var venligst stillet til disposition for den nystartet flyveklub. I 1935 blev pladsen flyttet til en anden mark 600 meter længere mod Gødvad, som proprietær Hedelund også disponerede over.

Jordens botanik var en god svær lermuld med lerundergrund. Beboerne fik alle foretaget kalk- og mergelundersøgelse af markerne. En undersøgelse som Hedeselskabet forestod.

På grund af det sene overtagelsestidspunkt på året kom jordarbejdet og såningen sent i gang samtidig med et koldt forår, hvor det sneede i påsken (påskedag 12. april) og dermed en alt for sent såning, som bevirkede en lille høst, hvor udbyttet blev under middel. Så selvom man var godt stillet med billige statslån på 10.000 kr. og et dermed billigt byggeri, så var de nye beboere dårligt stillede.

Bygningerne

Gårdene og nogle få husmandssteder er bygget op med tre længer, dog således at udlængerne ligger i vinkel. Gårdbrugene på Vester Kejlstrup mark var på 30 tdr. land og kostede 12 ‑ 13.000 kroner at bygge. Det var overkommeligt, da der kunne lånes op til 15.000 kroner til de trelængede gårde med stuehus.

Husmandsbrugene var på 16½ tdr. land og havde en størrelse, der var beregnet til, at en familie skulle kunne leve af dem.

Husmandsbrugene kostede fra 9.000 til 12.000 kroner, men i modsætning til gårdbrugene kunne der ikke lånes til hele anskaffelsessummen. Her var max 10.000 kr.

Husmandsbrugene bestod af en lade, en kostald og et stuehus, som var bygget i vinkel efter statens godkendte tegninger.

Tegning af stuehus.

Tegningerne var udarbejdet af arkitekt A.P. Nielsen, Kjellerup og godkendt af de byggemæssige instanser. Arkitektfirmaet stod også for godkendelse af byggeriet og indberetning til Jordudvalget og de ansvarlige instanser.

Ønskede bygherren at ændre på byggeriets størrelse kunne der søges om det. Blot skulle byggestilen bibeholdes.

Alle brugene var med gammeldags WC i et aflukket rum i brændehuset. I stuehuset var der indrettet spisekammer, komfur, gruekedler og lofttrappe med lem. Mange af beboerne fik uopvarmede værelser indrettet på loftet. I forstuen var der anbragt en knagerække med 12 stk. forniklede kroge og en hylde over.

En udførlig beskrivelse af de enkelte bygninger og håndværkerarbejdet blev stillet til rådighed for hver enkelt bygherre. Beskrivelsen var på 7 A4 sider.

Udbygningerne var moderne og praktisk indrettet med kobåse til den ene side og en svinesti og et lille hønsehus til den anden side. Desuden var der et lille rum til foderroer og en god bred midtergang. Ved udbygningerne kunne der godt være forskel på indretningen.

Lofterne i kostalden var af mursten uden nogen form af efterbehandling så de bedre kunne optage staldens fugtighed.

Nye veje

Da statshusmandsbrugene på Vester Kejlstrup mark var en del af Balle kommune, skulle kommunen anlægge en vej til brug for de nye borgere. Vejen skulle gå gennem området fra Viborg Landevej til Kejlstrupvej (Nissetvej) og være til anvendelse for brugene samt for at børnene kunne komme til skole i Balle Kirkeby.

Vejens placering blev bestemt af Statens jordlovsudvalg, medens Balle kommune med et tilskud fra jordlovsudvalget skulle udføre og betale arbejdet. Strækningen var på 2,2 km. Vejarbejdet blev påbegyndt sommeren 1936. I den regnfulde tid om efteråret var vejen mudret og næsten ufremkommelig. Den sidste km i den vestlige ende blev først endelig færdig foråret 1937. Prisen for vejen var anslået til 45.000 kr.

Men kommunen så også en ide i, at man hurtigt kunne komme fra og til Alderslyst og Ebstrup og tværs ind over Vester Kejlstrup mark og derved spare en stor omvej. Denne vej blev til Hestehavevej og senere en udbygget Nordre Højmarksvej.

En gammel markvej syd for den fælles sandgrav Kejlstrupvej 101 havde gået tværs over jorden til Balle Kirkeby. Denne vej blev ved udstykningen nedlagt. Vejen gik i øvrigt forbi de senere tyske skyttegrave nord for malerskolen og Vester Kejlstrup skoven.
Udstykningen fra Vester Kejlstrup 1936 set fra vest.

Byggeriet

Den første bygning blev påbegyndt sidst i juli 1936 og den sidste blev ikke påbegyndt før langt efter høst (september 1936).

Under byggeriet lejede flere familier nogle rum på Vester Kejlstrup gården, hvor flere af de store udbygninger stod tomme og ubrugte. Hurtig var de blevet nødtørftig indrettet som beboelse. Bag Vester Kejlstrup gården op mod skoven lå fra gammel tid en række arbejderboliger, som efterhånden havde udtjent deres formål. Her var enkelte familier heldige at leje sådan et lille og primitiv hus.

Nogle familier valgte dog at spare denne husleje og i stedet startede de byggeriet med at opføre en træbygning, som senere kunne anvendes som hønsehus. Her boede familien medens deres kommende hjem blev opført. Den alt for sene påbegyndelse af byggeriet bevirkede, at flere familier flyttede ind på statshusmandsstederne før byggeriet var færdigt og boede den første tid i de ufærdige og uopvarmede rum eller på loftet. 

Al madlavning foregik i den periode på sprit- eller petroleumsapparater. Opvarmning var hvis det var nødvendig også fra petroleumsovne og vand måtte ofte hentes ved naboen, indtil man selv havde fået etableret en brønd. De sanitære forhold som vask og ikke mindst toiletbesøg var under ganske primitive forhold. 

I alle tilfælde gik husfaderen selv ind som murerarbejdsmand og i enkelte tilfælde gik den unge husmoder også til hånde med byggeriet. Det betød så, at markarbejdet i stedet blev udført om aftenen og på lørdage/søndage, når byggeriet ellers lå stille.
Nordre Højmarksvej 23.

Sandgraven

To tdr. land blev lagt ud til en fælles sandgrav til afbenyttelse ved opførelsen af de nye bygninger. Fra sandgraven blev der hentet hundredvis læs sand, dels til byggeriet og dels til vej- og gårdplads. Flere personer fremstillede også selv cementsten til indermurene og udbygningerne. Skægkær Cementstøberi, som var forholdsvis nyetableret, var storleverandør til nybyggeriet på Vester Kejlstrup mark af cementsten og tagsten. #160;

Det var små kår for de nye statsbrug, hvor mange af mændene de første år og under 2. verdenskrig arbejdede i moserne. Martin Kristensens mose, Krogs mose, Bjørnholt mose, Herluf Jensen mose og flere andre moser alle beliggende på Vester Kejlstrup mark gav en god og tiltrængt indkomst til familierne.

Mælketure

Til licitation til mælketuren fra 01/.04 – 1946 til 10/06 – 1947 havde følgende indgivet tilbud:
              Anton Mikkelsen              9,95 kr. pr. dag
              Martin Christensen      10,00 kr. pr. dag
              Harald Pedersen           10,00 kr. pr. dag
              Henry Pedersen            10,00 kr. pr. dag
              Otto Thomsen                 11,95 kr. pr. dag

Hans Jepsen Appelt havde en mælketur til Ebstrup mejeri. Et enkelt år kørte han to ture og tjente derved til en arbejdsvogn med gummihjul.

Anton Mikkelsen kørte mælketur igennem rigtig mange år. En overgang kørte han endda to ture, Vester Kejlstrup og Sejling turen, begge til Ebstrup mejeri.
Alle ejendommene på Vester Kejlstrup mark leverede mælk til Ebstrup mejeri.

Der blev først indlagt elektrisk el og kraft i 1939. Enkelte fik først kraft i 1941, så indtil da måtte man klare sig med vind- og petroleumskraft. De første år kørte en damptærsker fra Thorning rundt og tærskede kornet, som gerne stod i kornstakke på marken ved laden.

Sammenhold. 

Der er altid udvist et stort og hjælpsomt sammenhold blandt beboerne på Vester Kejlstrup Mark. Både ved et barns fødsel, hvor bl.a. Anton Mikkelsens hustru Sara trådte til som fødselshjælper og Harald Just Pedersens hustru Vita tog sig evt. af mindre søskende.

I årene 1940-45 hjalp alle mændene til med tørvegravning og senere i travle perioder med markarbejde og i høstens tid kunne man altid regne med en hjælpende hånd. 

Samarbejde om tørvegravning i 1940rene. Vester Kejlstrup.

Der blev indbudt til aftenssamvær med kaffe hvor man respekterede, at beboerne var delt op i en Grundtvigsk og en Indre Mission kreds. Hvis der var I.M. folk med blev der ikke spillet kort og flere af børnene fra den Grundtvigske kreds gik helt naturligt sammen med børnene fra I.M. til søndagsskole og spejder m.v.

Uddrag af Forhandlingsprotokol for Vester Kejlstrup Installationsforening

Den 08/07 – 1939 afholdtes stiftende generalforsamling. Til bestyrelsen valgtes følgende:
Peter E. Jakobsen, formand
Harald Pedersen, kasserer
Otto Thomsen

Bestyrelsen fik af foreningen bemyndigelse til at optage et lån til installationer, som skulle forrentes og afdrages over 10 år. Søren Jensen, Kejlstrupvej 100 var den eneste, som ikke ønskede at være medlem af foreningen. 

Bestyrelsesmøde 20/08, 16/10 & 02/12– 1939.
Det blev vedtaget at anskaffelse af lysekroner kan komme ind under lånet.
To nye medlemmer: Peter Søgaard og Martin Sørensen.
Bestyrelsen samt F.M. Blichfeldt fra Viborg til Andelsbanken, Silkeborg, hvor der optages et lån på 12.560 kr. Beløbet blev straks udbetalt til Blichfeldt. Lånet forrentes med 6%. 

Generalforsamling 10/02 – 1941.
Det blev vedtaget, at kassereren skal have 1 kr. pr. medlem pr. år for sit arbejde.

På generalforsamlingerne 1940, 41, 42, 43, 44, 45 var alt genvalg.

Økonomi og priser

Ved formueberegning for skatteåret 1931/32 har Landsoverskatterådet efter indhentede erklæringer fra De Samvirkende Sognerådsforeninger, De Samvirkende Danske Husmandsforeninger og De Samvirkende Danske Landboforeninger vedtaget, at besætningerne ved landbrugernes formueansættelse pr. 1. Januar 1931 optages til følgende gennemsnitspriser:

Hopper og Vallakker over 2 år  ..... 350 kr.
Små heste og Plage  ....................... 200 kr.
Føl   ............................................... 100 kr.

Køer og Tyre over 2 år .................. 200 kr.
Kalve og Ungkvæg ........................... 75 kr.
Får og Lam 50 kr.

Orner og Grisesøer.......................... 100 kr.
Fedesvin over 4 måneder ................. 50 kr.
Grise og Ungsvin .............................. 20 kr.

Daggamle Kyllinger, brune Italienere af kontrollerede høns. Pr. kylling.... 0,40 kr.
Samme race, rugeæg pr. stk. ...................................................................... 0,20 kr. 

Det nedenunder viste gennemsnitregnskab for et husmandssted er nogenlunde som de kommende regnskaber for husmandsstederne på Vester Kejlstrup mark. Dog vil etablerings- omkostningerne sikkert være større, men til gengæld opererer de nyetablerede husmandssteder med nogle særdeles billige statslån på 10.000 kr.  

Et gennemsnitsregnskab for et Husmandssted.

Året 1. april 1931 - 31. marts 1932.

Indtægter.

Udgifter.

Solgt mælk til mejeri 2.147,00 Køb af kraftfoder 2.302,25
Solgt kvæg 480,00 Køb af kunstgødning 430,65
Solgt svin og smågrise 3.958,26 Køb af sædekorn og frø 132,17
Solgt æg 389,99 Vedligeholdelse af redskaber 373,84
Solgt fjerkræ 200,00 Vedligeholdelse af bygninger 100,00
Solgt haveprodukter 30,00 Renter og skatter 1.070,89
Anvendt i egen husholdning 307,75 Købt besætning 472,17


Forskellige udgifter 1.310,00


Årets overskud 1.500,00
I alt 7.513,60 I alt 7.513,60

Status pr. 1. april 1932.

Ejendele.

Gæld.

Ejendomsskyld 12.600 Fast gæld, prioritetslån 13.200
2 heste a 200 kr. 400 Løs gæld 3.800
7 køer a 150 kr. 1.050

7 ungkvæg 500

32 svin 1.100

100 høns 250

Avlsredskaber 700

Beholdninger, korn, kager m.m. 300

Kontanter 70

Formuetilgang 30

I alt 17.000 I alt 17.000

Historie om Vester Kejlstrup Mark.

Skovsøen ved Ndr. Højmarksvej 21, 8600 Silkeborg.

Der fortælles at en Jens Langkniv havde røvet en sæk guld fra Balle Kirke. Han blev forfulgt af karlene fra Balle og løb igennem skoven. Da han løb ind i skoven havde han en sæk med – da han løb ud igen var det uden sæk.

Skovsøen ligger øst for Gubsø og engdragene der omslutter de to søer.

Kilder:
 
Landsarkivet, Viborg: Kirkebøger, Pante- og Tinglysningsprotokoller.
Vester Kejlstrup historie.

Aviser: Silkeborg Venstreblad 14. oktober 1936 Tre Gaardmænd og tretten Husmænd

Silkeborg Avis 5. november 1936 Den ny Landsby på Vester Kejlstrups Jorder

Silkeborg Avis 17. oktober 1941 En gammel Gaards Historie i korte Træk

Silkeborg Avis 2. august 1960 Udstykningen fra Vester Kejlstrup
Skabte brug af passende størrelse

Silkeborg Avis Husmandsbruget er stadig
Nødvendigt i vor økonomi

Silkeborg Avis Fra herregård til fattiggård

Den 10. maj 2006 arrangerede foreningen en travetur i det område som blev udstykket. Link til en side med:

Referat og billeder 
fra traveturen den 10. maj 2006.
Emnet var udstykningen fra Vester Kejlstrup i 1936.


 Made with Nvu af Erik Thisted.    © Balle Sogns Lokalhistoriske Forening. Til toppen af siden                                 WEB  

Valid XHTML 1.0 Transitional